12 myter om mad og ernæring som IKKE er korrekte

1. Spis små måltider i løbet af dagen

små måltider på tallerkenDenne myte falder selv de mest uddannede ernæringseksperter for. Ideen er, at hvis vi spiser mange små måltider i løbet af dagen, vil vores blodsukker være mere stabilt og vores stofskifte vil blive bedre.

Det kan måske være rigtig nok, hvis vi spiser sukkerholdige madvarer med et højt indhold af kulhydrater, der får blodsukkeret til at ryge op og ned med elevatorfart. Men de, som udmærket er klar over, hvor slemme den slags fødevarer er, og derfor holder sig fra dem, har ikke brug for at spise 6 gange om dagen.

Mens mange små måltider kan skubbe stofskiftet i den rigtige retning, er det ikke ligefrem det, der gør de store udsving. Stofskiftet kan lige så nemt blive stimuleret, hvis du spiser flere stærke, termogeniske/varmeudviklende fødevarer.

De videnskabelige kredse har om og om igen prøvet at mane denne myte i jorden. En undersøgelse med overvægtige mænd viste, at gruppen, der spiste 6 små måltider om dagen, havde en mindre mæthedsfølelse end den gruppe, der spiste 3 måltider om dagen (1).

Andre undersøgelser fandt slet ingen markant forskel mellem 6 måltider eller 3 måltider om dagen (2).

Enhver, som gerne vil tabe sig, skulle prøve at gøre det stik modsatte af at spise mange gange i løbet af dagen. Periodisk faste er en metode, som rent faktisk giver vores krop chance for at forbrænde fedtdepoter.

Det er faktisk ikke så tosset at springe morgenmaden over alligevel, hvilket jo egentlig passer meget godt med, hvordan vores forfædre levede. Det er ikke naturligt, hverken i fortiden eller nutiden, at mennesker har konstant adgang til mad.

Faste er i lang tid blevet brugt af mennesker både tilsigtet og utilsigtet. Vi kan se i undersøgelser om skiftende fastedage kontra en simpel kaloriebegrænsning, at faste rent faktisk kan hæmme kronisk sygdom.

En undersøgelse viste, at personer, som praktiserede skiftende fastedage, havde mindre risiko for diabetes, lavere kolesteroltal, lavere puls, og i dyreforsøg kom man frem til en mindre forekomst af lymfomer samt hæmmet celle fordeling af kræftceller (3).

Periodisk faste kan være lige fra at springe måltider over et par gange om ugen til at faste i længere perioder. Den gode nyhed er, at vi ikke behøver at lide alt for meget for at kunne nyde fordelene.

Bare det at springe morgenmaden over kan have dramatiske livsforlængende virkninger og kan reducere det samlede kalorieforbrug. En af de vigtigste virkninger ved periodisk faste er, at kroppen bliver mere følsom over for insulin, hvorved risikoen for fedme og diabetes sænkes (4).

fedtfattige produkter2. “Fedtfattige” og “sukkerfrie” fødevarer er de sundeste

Denne myte vil jeg personligt gerne mane i jorden, for det er fuldstændig løgn og latin. Fedtfattige, sukkerfrie fødevarer er ikke alene ulækre, de bidrager også til fedmeepidemien.

Jeg vil dog ikke gå i dybden med denne forkerte opfattelse af aspartam (kunstigt sødestof), du skal bare vide, at det er rottegift forklædt som en sund erstatning for sukker.

Fedtfattigt betyder hverken mindre sukker eller mindre kulhydrat, og vi har nu rigelig med beviser på, at det ikke er fedt, der gør os fede.

Kunstige sødestoffer kædes faktisk sammen med højere forekomst af fedme, diabetes og hjertesygdom (5). Og ikke nok med det, de kan også påvirke vores hormoner og forårsage problemer i skjoldbruskkirtlen samt humørsvingninger, surt show!

Det er lidt ironisk, at efter fedtfattige fødevarer har bredt sig i hele fødevareindustrien, er folk i virkeligheden blevet federe.

Vi kan hente eksempler fra vores forfædre, der, som sunde jægere/samlere hovedsageligt spiste fedt og animalsk protein, helt var fritaget for de moderne sygdomme, som vi ser i dag.

Som en tommelfingerregel holder jeg mig langt væk fra alt, der kaldes fedtfattigt, sukkerfrit, sundt og naturligt.

Disse ord er tomme og meningsløse i fødevareindustrien, der findes ingen restriktioner og dybest set kan alle firmaer kalde noget for naturligt, også selvom det er propfyldt med MSG (tilsætningsstof) og kunstige smagsstoffer.

oile3. Vegetabilske olier er sunde for hjertet

Det har katastrofale følger, at moderne mennesker benytter flerumættede vegetabilske olier som deres vigtigste kilde til fedt.

Hvad vi ser er en ekstrem ubalance i omega-6 fedtsyrer i forhold til omega-3. Med tiden kan det føre til kronisk inflammation, som er roden til alle sygdomme samt andre sundhedsproblemer (6).

Vegetabilske olier, såsom soja-, majs-, solsikke-, raps- og selv olivenolie anvendes i alle forarbejdede fødevarer, da det ville være alt for dyrt at bruge gode mættede fedtstoffer.

De er også gået hen og er blevet en fast bestanddel som madlavningsolie i de fleste husholdninger. Overforbruget af disse stærkt forarbejdede, genetisk ændret olier med et højt indhold af omega-6 er en af de grundlæggende årsager til det voksende omfang af moderne sygdomme, som vi er udsat for.

Mens markedsføringen fremmer disse vegetabilske olier som sunde for hjertet, peger beviserne på det stik modsatte. Høje forhold af omega-6 forbindes med en større risiko for at udvikle hjertesygdomme (7).

“Da kostmæssig linolsyre i denne kohorte erstattede mættede fedtstoffer, forøgedes omfanget af alle dødsfaldsårsager, hjertesygdomme samt hjerte-karsygdomme”. (8)

Oveni denne ubalance mellem omega-6 og omega-3, som et overforbrug af vegetabilske olier fører til, går de ofte gennem mange processer, bliver varmebehandlet og raffineret.

Og når vi forarbejder livet ud af den slags fedtstoffer, dannes der transfedtsyrer, især med hydrogenering (en proces, hvorved en kemisk forbindelse optager brint).

Transfedtsyrer er ikke gode, for de forårsager frie radikaler, der skader kroppen, kronisk inflammation og kan føre til hjertesygdomme (9) (10). Der der dog visse vegetabilske olier som ikke er usunde, bl.a. oliven-, kokos- og advokadoolie.

4. Vi skal undgå al kolesterol

Det er en tungtvejende påstand, når man tager i betragtning, at 33,5% af alle voksne i Amerika har et højt kolesteroltal (11). Vi får at vide, at vi skal undgå æg, avocado, kokosolie – fremragende, sunde fødevarer – og af hvilken grund? Kolesterol.

Før vi afviser det helt og holdent, så lad os kigge nærmere på kolesterol og dets funktioner, for der findes mere end én type kolesterol.

LDL = dårligt kolesterol

HDL = godt kolesterol

Jeg kan godt love jer, at det gængse forøgede kolesteroltal ikke skyldes, at folk spiser for mange æg (12).

Kolesterol er indviklet, idet der både findes godt HDL kolesterol og ligeledes undertyper af “dårligt” LDL kolesterol, af hvilke nogle slet ikke er dårlige (13) (14)!

Det er en udfordring at omsætte det totale kolesterol til målelig størrelse og få en god forståelse af de specifikke mængder af det gode, det onde og det virkelig grusomme.

På den anden side af det medicinske spektrum viser kolesterol sig at være yderst vigtigt. Lave niveauer af kolesterol er blevet sat i forbindelse med en højere risiko for kræft (15).

Den forkerte beregning af det totale kolesterol og LDL har gjort, at der ordineres al for meget medicin med statiner (der hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol) og folk rådes til at være forsigtige med sunde fedtstoffer.

Hvis lægerne i stedet for lagde vægt på tests, der måler HDL og triglycerider, ville de bedre kunne fastslå, om en person virkelig er farezonen (16).

5. En kalorie er en kalorie, uanset hvor den kommer fra

Hvis kalorier er energienheder, og vi har brug for et vist antal af disse enheder om dagen, hvorfor skulle det så gøre en forskel, hvor de kommer fra?

Teknisk set skulle vi alle bare være i stand til at leve på en kost bestående af cornflakes og sodavand og således få en masse kalorier, der vil kunne give os energi, ikke sandt? Forkert.

Det er slet ikke rationelt, for vi mennesker har så forskellige behov, at en kalorie fra sukker ikke er det samme som en kalorie fra protein.

Kritikere af økologiske fødevarer ynder også at bruge denne tænkemåde, idet de hævder, at der ikke er nogen forskel på en økologisk gulerod og en traditionelt dyrket gulerod. Det var en skam, for der findes et væld af beviser på, at en fødevare kun er så nærende, som den jord, den er dyrket i.

Kvalitet underkender så sandelig ikke kvantitet. Hvis vi fylder os med fødevarer med et højt indhold af sukker, ja, så opfylder vi vores kaloriebehov, men vi gør også rov på vores krop.

Sukker dræner næringsstoffer, og det kræver en større indsats at fordøje forarbejdede fødevarer end det gør med whole foods.

Da vi lige har været inde på kolesterol, er det interessant at påpege, at sukker faktisk er farligere end æg, når det kommer til dårlig kolesterol.

Den måde, hvorpå vores lever omdanner sukker, fører til et forøget antal triglycerider og øger det dårlige kolesterol (17).

En kost bestående af sukker og raffinerede kulhydrater fører til insulinresistens, som er en indikator for, at du kan udvikle diabetes og blive overvægtig (18).

Når vi ignorerer, hvor kalorierne kommer fra, spænder vi ben for os selv og risikerer inflammation og sygdom.

smør6. Erstat smør med margarine

Den sørgeligste af de forkerte ernæringsmæssige antagelser er historien om, hvordan smør blev gjort til sorteper.

I slutningen af det 19. århundrede opdagede kemikere, at de kunne tilføje hydrogenatomer til umættede fedtstoffer ved at boble hydrogen gas gennem vegetabilsk olie med tilstedeværelsen af en nikkel katalysator.

Det var langt mere end kemisk nysgerrighed. Delvist hydrogenerede olier ødelægges ikke lige så nemt som ikke-hydrogenerede fedtstoffer. De kan modstå gentagen opvarmning uden at nedbrydes.

Og processen kan omdanne flydende olie til fast, hvilket gav mulighed for nemmere transport og flere anvendelsesmuligheder; dette faste fedtstof var også meget billigere end fast animalsk fedtstof.” (19)

Margarine er en stærkt forarbejdet fødevare. Før det bliver bleget og farvet gult, har det en charmerende grå farve. Kemikere udviklede en kunstig smøraroma for at narre vores smagsløg til at tro, at det var den ægte vare.

Rigtig smør er ikke alene spækket med sundt mættet fedt, når det kommer fra græsfodret køer, det indeholder også sjældne næringsstoffer såsom activator X og et nærmest perfekt forhold mellem omega-6 og omega-3.

Den gennemsnitlige amerikaner har 14-25 gange mere omega-6 i forhold til omega-3, et mere optimalt forhold ville være tættere på 4:1. (20)

Margarine tilføjer kun brændstof til den inflammatoriske ildebrand, især når den parres med andre “hjertevenlige” vegetabilske olier.

Det er en dårlig opskrift, hvor folk er kronisk i underskud af anti-inflammatoriske omega-3 fedtsyrer samt langtidsvarende energi.

Mættede fedtsyrer hjælper med at stabilisere blodsukkeret og fremme mæthedsfornemmelsen, så når du spiser masser af smør fra græsfodrede køer, vil det faktisk fremme et vægttab og ikke det modsatte, som vi er blevet fortalt. (21)

juice vs sodavand7. Juice er sundere end sodavand

Jeg hader, at skulle være den, der overbringer de dårlige nyheder her, men kommerciel juice er ikke mere nærende end sodavand.

Juice er sukker og det er lige så vanedannende. Hvor vi kan føle os godt tilpas med frisklavet juice, der består af en god blanding af frugt og grøntsager, gør ren kommerciel frugtjuice ikke andet end at øge blodsukkeret.

Det meste juice skal pasteuriseres, hvilket dræber alle vitaminer og enzymer.

Juice er en almindelig del af børns madpakke, men sukkeret i drikken er langt fra energi til hjernen. Det er svært at tænke klart, når du higer efter dit næste skud sukker.

Fedme, diabetes og hjertesygdomme har alle direkte forbindelse til et for stort indtag af sukker (22) (23) (24). Appelsinjuice indeholder potentielt mere sukker pr. kop end sodavand, dvs. 5-8 store teskefulde pr. kop.

Jeps, og hvis det ikke har fået dig til at miste lysten til den slags juice, så skal du bare tænke på, at idet frugtjuice mister det meste af sin naturlige smag gennem hele processen, tilsætter virksomhederne kunstig smag.

Ja, vores “sunde” morgenjuice indeholder de samme kemiske tilsætningsstoffer som vores parfumer, er det ikke bare lækkert!?!

soja bønner

8. Soja er et sundt alternativ til kød

Soja startede i traditionelle samfund som en nærende fermenteret fødevare. I løbet af fermenteringsprocessen bliver dens næringsstoffer sluppet fri og er letoptagelige.

Skadelige xenoøstrogener, der efterligner østrogen, nedbrydes og bliver nemt fordøjet.

I dag er historien om soja helt anderledes. Soja er en cash crop, eller en såkaldt GM afgrøde, og som efterspørgslen stiger bliver hele regnskove hugget ned, for at man kan dyrke denne ene afgrøde. Men de økologiske problemer er kun toppen af isbjerget.

De fleste sojaafgrøder, hvor næsten op til 90% er genetisk modificeret, er også en af de afgrøder, der massivt sprøjtes med pesticider (25). Og metoderne, der bruges til at forarbejde soja, flænser den for næringsstoffer, og de omfatter helt bestemt ikke fermentering.

Almindelige kødalternativer bliver tilsat MSG (smagsforstærker) samt andre kunstige smagsstoffer og farvestoffer, så manglen på smag bliver dækket.

Soja indeholder også et højt niveau af xenoøstrogener og isoflavoner, som kan skabe hormonel ubalance.

De virker med andre ord hormonforstyrrende, så kroppen derved forvirres til at tro, at der er tale om rigtig østrogen (26). Dyreforsøg viser, at isoflavonerne i soja kan bidrage til brystkræft (27) (28).

Soja har infiltreret fødevareindustrien og findes i kommercielle vegetabilske olier og næsten alle forarbejdede fødevarer.

For at fjerne olien fra sojabønner, skal man bruge hexan, et organisk opløsningsmiddel, med hvilket man også fodrer de fleste landbrugsdyr i kombination med genetisk modificeret majs.

Der findes stoffer i soja, der blokerer næringsstoffer, hvilket forstyrrer optagelsen af kalk. Det har også vist sig at kunne medføre problemer i skjoldbruskkirtlen (29).

9. Gluten intolerance er en myte

brød og hvede

Det har været et stort samtaleemne på det seneste og skaber en hed debat i de videnskabelige kredse. Vi ved om gluten, at folk kan have visse gener, der gør dem mere følsomme over for det. Omkring 40% af alle mennesker har disse gener (30).

Det er dog ret vanskeligt at diagnosticere glutenallergi. Cøliaki er på den anden side meget nemmere at diagnosticere, selvom det siges, at 80% af de personer med lidelsen ikke har fået en diagnose (31).

Der er mange sygdomme, der forbedres, når folk fjerner gluten fra deres kost. Irriteret tyktarm (32) og andre fordøjelsesproblemer samt skizofreni (33), autisme (34) og epilepsi (35) reagerer alle rigtig godt på en glutenfri kost.

Hvedeallergi er stigende, og der foretages allerede forsøg på genetisk modificeret hvede. Hvis og når genetisk modificeret hvede baner sig vej til fødevarerne, skulle det så sandelig ikke undre mig, om endnu flere folk vil begynde at få symptomer på glutenallergi.

10. Vitaminpiller dækker dine ernæringsmæssige behov

Og vi som troede, at vi kunne tage vores vitaminpille hver dag og så ikke bekymre os om at være i underskud af rigtige vitaminer og mineraler.

Du kan godt tro om igen. Det er naturligvis ikke alle vitaminpiller er skabt på samme måde, og nogle er langt bedre end andre. Men den typiske syntetiske vitaminpille bruger i virkeligheden mere energi for at kunne blive fordøjet, end den giver.

Der er mange ulemper ved syntetiske vitaminer og mineraler. Mange kommer i krystallinsk form, som vores krop hverken kan optage eller fordøje, hvorefter de forårsager ophobning af mineraler f. eks i vores led (36).

Ville du tro mig, hvis jeg fortalte dig, at syntetisk vitamin ofte er lavet af de mest afskyelige ingredienser. Syntetisk vitamin B-1 er fremstillet af kultjære, ammoniak, saltsyre og acetone.

Nogle indeholder endda biprodukter fra råolie og formaldehyd. Ascorbinsyre til syntetisk vitamin C stammer fra genetisk modificeret majs, der er behandlet med acetone (37).

Det gør os mere skade end gavn, når vi sætter vores lid til syntetiske vitamin og mineral kosttilskud. Hold dig til whole foods kosttilskud og næringsfyldte, rå fødevarer, grøntsagsjuice og smoothies.

11. Størstedelen af kalorier skal komme fra kulhydrater

En standard amerikansk kost, bunden af madpyramiden, består af brød, pasta og forskellige andre kornprodukter og bælgfrugter.

Som vi nævnte ovenfor, er gluten højst sandsynlig ikke det sundeste for folk. Vi kan se i en lang række studier, at et for højt indtag af kulhydrater medfører vægtforøgelse og insulinresistens.

Kulhydrater leverer heller ikke den samme langtidsvarende energi, som fedt og protein gør, de gør os blot kronisk sultne og udmattede.

Kort sagt, så bliver kulhydrater omdannet til sukker i vores krop, og sukker er vanedannende.

Hvis madpyramiden samt andre retningslinjer virkelig ville tage hånd om vores sundhed, så ville de anbefale næringsfyldte grøntsager og frugt.

Et begrænset indtag af kulhydrater bidrager til vægttab (38), sænker blodtrykket (39), øger det gode kolesterol (40) og mindsker triglyceriderne (41).

gmo i fødevare12. GMO er blevet godt og grundigt undersøgt, der er intet at bekymre sig om

I modsætning til den populære overbevisning, er det aldrig blevet bevist, at genetisk modificerede fødevarer er sikre for mennesker at spise. Så nu hvor den slags fødevarer stort set har overtaget vores fødevareforsyning, må og skal de indeholde en klar og tydelig varedeklaration.

Der er mange lande, herunder det meste af Europa, som har sat implementeringen af bioteknologi på pause, indtil der bliver foretaget en mere objektiv forskning.

Her er nøgleordet objektiv, idet Monsanto (virksomhed, der bl. a fremstiller GMO afgrøder) i vid udstrækning har finansieret størstedelen af forskningen af deres egne produkter. Det er også tvivlsomt, at en række ledende personer i FDA (USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed) førhen har arbejdet for Monsanto (42).

De undersøgelser, som er foretaget på GMO fødevarer, fortæller en uhyggelig historie.

Der findes beviser på, at glyphosat, hovedingrediensen i Monsanto’s ukrudtsmiddel, kan medføre lymfekræft (43), skader på DNA (44), brystkræft (45), hormonel skade (46) og andet.

Der er også negative indvirkninger på tarmbakterier og jordbakterier samt de logisk negative konsekvenser ved udsættelse for pesticider.

Da Monsanto har til hensigt at sprede sin dominans over hele verdens fødevareforsyning, lider landmænd i den tredje verden under udsættelse for giftige kemikalier, som de ikke har den rette uddannelse til at håndtere.

Blot endnu en myte manet i jorden, at GMO aldrig vil brødføde verden.

Om os

Her på Hurtigtslank.dk kan du finde svar på forskellige sundhedsmæssige og vægttabsrelaterede spørgsmål, samt få hjælp til at træffe den helt rigtige beslutning omkring valg af kosttilskud.

Afsenderen på alt indholdet på denne hjemmeside inklusiv e-bøgerne er Cheryl Fayolle, BSc i ernæringsmedicin. Læs mere om Cheryl her.

Bemærk, indholdet, som er baseret på forfatterens egne erfaringer og grundigt research, bør ikke optræde som erstatning for konsultation hos en læge.

Referencer:
LinkedIn | Instagram

Populære artikler