Bukkehornsfrø – en urt med imponerende egenskaber

Bukkehorn er en krydderurt, som er utrolig godt for dit helbred og din velvære. I tusindvis af år har den spillet en væsentlig rolle i alternativ medicin, og i dag spiser man den tit i form af et kosttilskud. Bukkehornsfrø (fenugreek på engelsk) kan blandt andet være gavnligt for testosteronniveauet, blodsukkeret og amning.

Nedenfor kan du finde alt det, du har brug for at vide om bukkehornsfrø, herunder fordele, bivirkninger, anvendelse og hvor du kan købe det.

Hvad er bukkehornsfrø?

Bukkehornsfrø kommer fra en plante, som i videnskabens verden er kendt som Trigonella foenum-graecun (1).

Planten bliver ca. 60-90 cm høj. Den har grønne blade, små hvide blomster og bælge, der indeholder små gyldenbrune bukkehornsfrø.

Sådan ser frøene ud:

fenugreek dansk

Bukkehornsfrø i skål

Bukkehornsfrø er i flere tusinde år blevet anvendt i alternativ og kinesisk medicin til at behandle hudlidelser samt mange andre sygdomme (1).

I de senere år er den blevet en almindelig ingrediens i madlavningen og anvendes som en slags fortykningsmiddel. Man kan blandt andet finde den i produkter, såsom sæbe og shampoo.

Bukkehornsfrø og pulver af disse anvendes i mange indiske og asiatiske opskrifter på grund af deres ernæringsmæssige indhold og let søde, nøddeagtige smag.

Kort sagt: Bukkehorn er en interessant urt til forskellig brug og med mange potentielle sundhedsmæssige fordele.

Ernæringsmæssige fakta

Selvom man ikke bruger bukkehornsfrø i store mængder, så indeholder 1 spiseske hele frø 35 kalorier og adskillige næringsstoffer (2):

  • Fiber: 3 gram.
  • Protein: 3 gram.
  • Kulhydrater: 6 gram.
  • Fedt: 1 gram.
  • Jern: 20% af din anbefalet daglige tilførsel.
  • Mangan: 7% af din anbefalet daglige tilførsel.
  • Magnesium: 5% af din anbefalet daglige tilførsel.

Kort sagt: Bukkehornsfrø har en sund ernæringsprofil, som består af en god portion fiber og mineraler, såsom jern og magnesium.

Bukkehornsfrø og modermælk

bukkehornsfrø til modersmælk

Bukkehornsfrø kan forøge produktionen af modermælk

Modermælk er det bedste, du kan give dit nyfødte barn, for det er det mest nærende for barnets udvikling (3).

Men man kan komme ud for, at man ikke producerer tilstrækkelig med modermælk.

Selvom der findes receptpligtig medicin, som man almindeligvis bruger til at behandle dette, så antyder forskning, at bukkehornsfrø umiddelbart er et ufarligt, naturligt alternativ.

En to-uger lang undersøgelse på 77 nybagte mødre konkluderede, at indtagelse af urtete lavet på bukkehornsfrø øgede mælkeproduktionen, hvilket gjorde, at spædbørnene tog mere på i vægt (4).

En anden undersøgelse inddelte 66 mødre i 3 grupper: en gruppe fik urtete af bukkehornsfrø, den anden fik placebo med samme smag og den tredje fik ikke noget.

Forskerne så en relativ stor stigning i mælkeproduktionen.

Mængden af den udpumpede modermælk steg faktisk fra omkring 34 ml i kontrol- og placebo-gruppen til 73 ml i bukkehornsfrø-gruppen (5).

Disse undersøgelser brugte urtete af bukkehornsfrø i stedet for kosttilskud, men kosttilskud vil sandsynligvis have lignende indvirkning (6).

Den nuværende forskning er lovende, men du skal dog altid tale med din jordemoder eller læge om eventuelle bekymringer vedrørende produktionen af modermælk.

Kort sagt: De foreliggende undersøgelser bakker op om brugen af bukkehornsfrø, hvis man gerne vil øge produktionen af modermælk og dermed spædbarnets vægt.

Indvirkning på testosteronniveauet hos mænd

bukkehorn motion

Bukkehorn øger testosteronniveau hos mænd

En af de mest almindelige grunde til, at mænd spiser kosttilskud med bukkehornsfrø er for at få mere testosteron (7).

Nogle undersøgelser har konkluderet, at de har en gavnlig indvirkning, herunder et højere testosteronniveau og en bedre libido.

I én undersøgelse gav forskerne 500 mg bukkehornsfrø om dagen og kombinerede det med et 8-ugers vægtløftningsprogram. 30 unge mænd udførte 4 træningsprogrammer om ugen, hvor halvdelen af dem fik kosttilskuddet (9).

Sammenlignet med gruppen uden kosttilskud, som havde et lille fald i testosteronet, så fandt forskerne en stigning i testosteronet i bukkehornsfrø-gruppen. Denne gruppe tabte også 2% kropsfedt (10).

Med hensyn til ændringer i den seksuelle funktion og libido fik 30 mænd 600 mg bukkehornsfrø i løbet af en 6-ugers undersøgelse. De fleste af deltagerne fik større styrke og bedre seksuel funktion (11).

Kort sagt: Selvom der stadig er behov for yderligere forskning, foreslår de foreløbige undersøgelser, at bukkehornsfrø kan øge testosteronniveauet og seksuel funktion hos mænd.

Bukkehornsfrø kan hjælpe med at kontrollere diabetes og blodsukkeret

bukkehornsfrø virkning

Måling af blodsukker

Den mest imponerende forskning af bukkehornsfrø har analyseret, hvordan de påvirker metaboliske tilstande såsom diabetes.

De er tilsyneladende gavnlig både for type 1 og type 2 diabetikere, samtidigt med at de forbedrer den generelle tolerance over for kulhydrater hos raske personer uden diabetes (12).

I en undersøgelse på type 1 diabetikere kom forskerne 50 gram pulver af bukkehornsfrø i deltagernes frokost og aftensmad i 10 dage.

Ved hjælp af måling af sukkeret i urinen over 24 timer fandt man en forbedring på 54%, sammen med et fald i kolesteroltallet samt LDL-kolesterolet (15).

Og i en anden undersøgelse fik de ikke-diabetiske deltagere bukkehornsfrø, og de havde et fald i blodsukkeret på 13,4% 4 timer efter indtagelse (16).

Disse virkninger skyldes umiddelbart, at bukkehornsfrø er med til at forbedre insulinfunktionen. Men de virkninger, man observerede i undersøgelserne, der anvendte hele bukkehornsfrø eller pulver, skyldes nok delvist det høje (17) fiberindhold (18).

Kort sagt: Der er forholdsvis stærke beviser på, at bukkehornsfrø spiller en væsentlig rolle for blodsukkeret samt behandlingen af type 1 og 2 diabetes.

Andre sunde ting ved bukkehornsfrø

Alternativ medicin har brugt bukkehornsfrø til at behandle en lang række sygdomme og lidelser.

Men mange af disse anvendelser er ikke blevet undersøgt godt nok til, at man kan nå en klar konklusion.

Indledende forskning antyder, at bukkehornsfrø kan hjælpe med følgende:

  • Appetitkontrol: Indtil videre har 3 undersøgelser af bukkehornsfrø vist et fald i fedtindtag og appetit. En 14-dages undersøgelse kom frem til, at deltagerne helt spontant reducerede det samlede fedtindtag med 17% (19).
  • Kolesteroltallet: Det tyder på, at de kan sænke kolesterol og triglycerider (22).
  • Halsbrand: En 2-ugers pilotundersøgelse på folk med hyppig halsbrand konkluderede, at bukkehornsfrø reducerede deres symptomer (24).
  • Inflammation: Bukkehornsfrø har vist sig at have antiinflammatoriske virkninger på rotter og mus. Der skal dog forskes mere i, om det også gælder for mennesker (25).

Endvidere antyder nogle anmeldelser og anekdotiske rapporter fra traditionel medicin, at de kan hjælpe ved blødende tyktarmsbetændelse, nogle hudlidelser samt en række andre sygdomme (27).

Kort sagt: Selvom det er nødvendigt med yderligere forskning på området, viser de indledende data, at bukkehornsfrø også besidder adskillige andre sundhedsmæssige fordele.

Sådan spiser du bukkehornsfrø som kosttilskud

køb bukkehornsfrø kapsler mod betændelse

Kosttilskud med bukkehorn

Man kan spise bukkehornsfrø i forskellige koncentrationer og former, så der er altså ikke kun én anbefalet dosis.

Endvidere kan dosis variere, alt afhængig af hvilke fordele du sigter efter.

Størstedelen af forskningen vedrørende testosteron bruger kun omkring 500 mg ekstrakt af bukkehornsfrø, mens forskning på andre områder har brugt ca. 1.000 – 2.000 mg.

Hvis man bruger hele frø, er en mængde på 2-5 gram tilsyneladende effektivt, men det varierer dog fra undersøgelse til undersøgelse.

Hvis du gerne vil tage bukkehornsfrø som kosttilskud, er det nok bedst at begynde med omkring 600 mg og efter 2-3 uger øge mængden til 1.000 mg, hvis du ikke oplever nogen bivirkninger (kan bestilles her).

Det kan tages før eller sammen med et måltid, men da det hjælper med at kontrollere blodsukkeret (29), er det en god ide at tage det sammen med dagens mest kulhydratfyldte måltid.

Kort sagt: Hvor meget bukkehornsfrø, du skal tage, kommer an på kosttilskuddet samt formålet med kosttilskuddet. I pilleform er den anbefalede dosis ca. 500- 1.000 mg om dagen.

Sikkerhed og bivirkninger

Adskillige dyreforsøg har testet sikkerheden ved bukkehornsfrø og kosttilskud af disse.

De virker relativt ufarlige for raske personer. Dyreforsøg fandt ikke nogen negative virkninger, indtil doserne nåede næsten 50 gange den anbefalede dosis (30).

Hvad angår mennesker, så er den foreløbige forskning ikke stødt på nogle alvorlige helbredsproblemer, når man tager den anbefalede dosis.

Men som med de fleste andre kosttilskud har der været enkeltstående, mindre alvorlige bivirkninger, såsom diarre og dårlig fordøjelse.

Man kan også opleve nedsat appetit. Det er ofte en god ting, med mindre du har en spiseforstyrrelse eller prøver at tage på (34).

Endvidere har nogle folk rapporteret om en mærkelig, let sød kropslugt, når de spiste det som kosttilskud, men det er ikke blevet bekræftet.

Da det sænker blodsukkeret, skal man bruge det med omtanke, hvis man tager medicin mod diabetes eller andre kosttilskud, der sænker blodsukkeret.

Kort sagt: Nogle milde bivirkninger kan forekomme, men alt i alt ser det ud til, at bukkehornsfrø er forholdsvis ufarlige, hvis man tager den korrekte dosis.

Opsummering og forhandlere

Bukkehornsfrø er virkelig en interessant og alsidig krydderurt.

Den er tilsyneladende gavnlig for forskellige lidelser, og som urtemedicin er den blevet brugt til alle mulige formål.

Men det er først nu, at moderne medicin har fået øjnene op for dens virkelige fordele.

Ifølge de foreliggende beviser er bukkehornsfrø i stand til at sænke blodsukkeret, øge testosteronniveauet og øge mælkeproduktionen hos ammende mødre (35).

Bukkehornsfrø er også gavnlige for kolesteroltallet, de mindsker inflammation og hjælper med at hæmme appetiten, men der er dog brug for yderligere forskning på disse områder.

Mere forskning i denne effektive, medicinske plante er undervejs, og det vil være interessant at se resultaterne i de kommende år.

Du kan bestille kapsler med 610 mg bukkehornsfrø hos denne danske forhandler. Brug rabatkoden “hurtigtslank5” for 5% rabat på alle køb. Tag kapslerne 2-3 gange om dagen i 3 måneder for de bedste resultater.

Summary
Review Date
Reviewed Item
Bukkehornsfrø
Author Rating
41star1star1star1stargray
  • 07/06/2017

Maria Hansen

Maria bor i Valby med sin kæreste og søn. Du kan for det meste finde hende ude på løbetur eller i køkkenet hvor hun eksperimenterer dagligt med at lave de perfekte sunde pandekager. Resten af tiden bliver brugt på at drive Hurtigtslank og informere danskerne om hvad der bliver publiceret af ny forskning som er relevant for deres sundhed.

Klik her for at tilføje en kommentar

Skriv en kommentar: