Den ultimative detox kur – Sådan gør du

kvinde der spiser detox citron

Sådan får du nemt og enkelt renset din krop

“Det er tid til en detox” er efterhånden blevet en ret normal talemåde. Det, som man førhen opnåede ved en enkel, sund livsstil, er nu et massivt marked fyldt med magiske piller og løfter om 48 timers såkaldt fedtskylning, der er dømt til at mislykkes.

Den rette løsning til afgiftning er at opbygge styrken i de udskillende organer ved hjælp af whole foods og naturlige urter.

Nu er det ikke for at tale dig fra en ordentlig udrensning af din krop, men der findes så mange dårlige produkter på markedet, der kommer med falske påstande.

 

Detox Tone

Sund udrensning af din krop uden skadelige kemikalier.

detox diet

Derfor er det vigtigt at tale om, hvad en detox i virkeligheden er og hvordan din krop fjerner giftstoffer.

Nogle ville sige, at vores udskillende organer gør dette uden nogen form for hjælp, at de netop er designet til selv at fjerne fremmede og giftige stoffer.

Det er naturligvis sandt til en vis grad, men det gjorde sig nok snarere gældende, før vi besluttede os for at sætte vores tillid til kemikalier, der får vores mad til at vokse samt en giftig industri, der skaffer os energi.

Nu til dags er der langt flere forureningsfaktorer i vores miljø, end vores krop kan eliminere uden lidt ekstra hjælp. Der spredes over 188 skadelige, luftforurenende stoffer (1) samt 129 giftige, vandforurenende stoffer (2).

detox teaHvordan kan vi hjælpe os selv med at fjerne disse giftstoffer fra vores krop? Der findes mange metoder, vi kan indlemme i vores hverdagsliv, så vi derved kan mindske de giftige byrder, vores organer er nødt til at bære.

Jeg kalder denne proces for en udskiftning af filtrene. Når dine filtre er tilstoppede (3), er de ikke produktive og de udfører derfor ikke et ret godt arbejde.

Det samme sker for vores udskillende organer, når de er overbebyrdet af et væld af affalds- og giftstoffer. Heldigvis findes der en lang række metoder, vi kan anvende for at hjælpe vores krop af med alt det, som den ikke længere har brug for.

Hvad betyder afgiftning?

Afgiftning har først og fremmest fokus på vores udskillende organer. De forskellige systemer i vores krop arbejder sammen om at fjerne, omdanne eller neutralisere skadelige og fremmede stoffer, som kan udgøre en potentiel fare.

Denne indre udrensning sker, uanset hvad vi gør, men det er umuligt for vores organer at fjerne alle de giftstoffer, som vi spiser.

Vores verden er druknet i et utal af miljøgifte, som vi indtager i og med vi eksisterer (5).

Når man ser bort fra politikken ved disse miljømæssige valg, er der ingen tvivl om, at vi som mennesker ikke er skabt til at leve i den slags forurenet miljø.

Derfor er det en vedvarende proces at rense kroppen for uønskede giftstoffer, eftersom vores krop aldrig holder op med at ophobe alt det, som findes i vores direkte miljø.

Når vi giver vores udskillende organer det nødvendige værktøj, så de bliver styrket og mere effektive, er det som om vi køber en livsforsikring. Og vi vil vel alle gerne leve et langt, sundt liv uden nogen form for lidelse.

Hvad sker der, når din krop er forgiftet?

detoxificationHormonel ubalance

Det endokrine system, også kaldet hormonsystemet, er en samling af kirtler bestående af hypofysen, pinealkirtlen, bugspytkirtlen, æggestokke, testikler, skjoldbruskkirtlen, hypotalamus, mavetarmkanalen og binyrerne, som alle udskiller hormoner (6).

Vores endokrine system holder vores hormoner i balance og er i særdeleshed modtagelige for miljøforurenende stoffer (7).

I Texas udsendte industrianlæg i én by alene over 4.100 pund BPA (Bisphenol-A), et stof, der hærder plast, og som i 2013 kom i søgelyset for sin hormonforstyrrende virkning.

Typiske tegn på hormonel ubalance omfatter humørsvingninger, manglende energi, hudproblemer, hurtig(t) vægtforøgelse/vægttab, manglende sexlyst, depression og angst (9). Med så mange hormonforstyrrende stoffer i luften og vandet (10) er vi nødt til at være meget opmærksomme på, hvordan vores hormoner kan vedblive at være sunde.

Der findes mange naturlige stoffer samt et par vigtige regler, der er ganske velegnede til at holde hormonerne sunde og stærke mod hormonforstyrrende stoffer.

Soja

Undgå soja og alle GMO’er (genetisk modificerede organismer) især fra vegetabilske olier samt kød og mælkeprodukter fra konventionelt landbrug.

Plastik

Du skal aldrig drikke fra plastflasker, flaskevand eller opbevare mad i bløde plastikbeholdere.

Petroleum

Hold op med at anvende hygiejneprodukter samt sminke med petrolatum, skift til 100 % naturlige, økologiske ingredienser. Undgå alt, der er lavet med syntetiske duftstoffer (10).

colonicVand

Du skal altid drikke rent, klart vand, som er ordentlig filtreret  eller kommer fra en lokal kilde. Kildevand er det mest toksinfrie vand, du kan finde. Hvis du gerne vil finde en kilde i dit område, kan du kigge nærmere på denne webside.

Kronisk træthed

Kroppen kan hurtigt blive overbebyrdet pga. alle giftstofferne, når vi ikke giver den de rette næringsstoffer, og således kan det være næsten umuligt at tabe sig.

Vores binyrer og skjoldbruskkirtel bliver overvældet og de store stressfaktorer i vores samfund gør kun problemet værre (12). Dette kan tit og ofte manifestere sig som manglende energi i sådan en grad, at man kan være udmattet lige fra morgenstunden.

For at bekæmpe denne træthed, er man simpelthen nødt til at anvende alle de førnævnte teknikker for at komme op på dupperne igen.

Hudproblemer

Problemer, såsom acne, psoriasis og eksem, kan alle stamme fra høje niveauer af giftstoffer og hormonel ubalance. Hos unge mennesker er acne helt almindeligt i teenageårene og går som regel væk af sig selv.

Det hænger sammen med de hormonelle forandringer, som reguleres med tiden. Når voksne lider af acne og andre hudproblemer, er det gerne et tegn på, at der er noget som ikke fungerer, og at filtrene er blokeret.

Når man samtidig bliver udsat for luftforurening fra cigaretrøg og biludstødning, er man endnu mere tilbøjelig til at få tilstoppede porer, som resulterer i hudproblemer (13).

Fordøjelsesproblemer

Fordøjelsessystemet er vores vigtigste udskillelsekanal. Via endetarmen slipper vi simpelthen af med det meste af det junk, som vores andre organer har behandlet. Det er enormt vigtigt, at der er fri bane i denne kanal og alt kommer ud.

Når vi lider af kronisk forstoppelse, vil vores krop begynde at opsuge giftstofferne igen gennem vores afføring (14).

Folk, der spiser en sund kost, har normalt ikke disse problemer, men ellers er der visse urter, som kan bidrage til en ordentlig udrensning og dermed gøre plads for dine udskillende organer, så de kan gøre deres arbejde.

Løsningen på vores giftige problemer

detoxingAntioxidanter

Frie radikaler er ikke en protesterende gruppe af hippier, men en proces, som opstår, når et molekyle spaltes i to fragmenter,radikaler, der hver har et ulige antal elektroner. Dette sætter en kædereaktion i gang, da molekylet med det uparret elektron er nødt til at stjæle et elektron fra nabomolekylet, og før eller senere vil det ødelægge en levende celle (24). Desværre producerer vi flere frie radikaler jo ældre vi bliver.

Når der dannes frie radikaler i vores krop, og vi er udstyret med antioxidanter fra den sunde mad, som vi spiser, kan vi nemt klare dem. Men forurening, stråling og selv usunde transfedtsyre kan producere massevis af frie radikaler, og hvis vi ikke har nok antioxidanter til at udrede tingene, bliver risikoen for kræft og andre sygdomme større (25).

Derfor er det så vigtig, at du spiser masser af antioxidanter i form af frisk frugt og grøntsager, så du kan blive fri for alle giftstofferne.

De 6 bedste fødevarer med antioxidanter

  1. Kaffe
  2. chokolade
  3. Blåbær
  4. Granatæble
  5. Grøn te
  6. Citronvand

colon cleanseSaftpresning

At drikke juice er en af de bedste måder at indlemme nærende fødevarer sprængfyldt med antioxidanter i dit liv. Der er ingen fordøjelsesmæssige byrder og de bliver nemt optaget og fordøjet. Friskpresset juice leverer en bred vifte af enzymer, som bidrager til at give dit fordøjelsessystem en pause. Grønne juicer er glimrende som detox juice, når det gælder om at styrke de udskillende kanaler. Den alkaliserende virkning, som grønne juicer har,  hjælper med at rense blodet for urenheder samt styrker leveren og nyrerne.

Jeg anbefaler, at du drikker mindst én juice hver dag for at give dine organer og fordøjelsessystem den hjælp, de har brug for. Lav en juice med vægt på det grønne, hvor du måske tilsætter et æble for at gøre den lidt sødere.

Smoothies

Flydende næring er særligt velegnet, når det kommer til at give dine organer et velfortjent pusterum. Disse vægtige drikkevarer sikrer letoptagelige næringsstoffer og et optimalt leveringssystem. De fleste folk ville simpelthen ikke være i stand til at spise alle de frugter og grøntsager, som du propper i en smoothie. Vi har brug for langt mere frugt og grønt, end vi i øjeblikket spiser, og når vi indarbejder smoothies og friskpresset juice i vores kost, vil vores krop få alt det, som den behøver for at kunne blive helbredt og fornyet.

Vi har for nylig skrevet om fordelene ved smoothies, hvis du gerne vil have en mere dybdegående forklaring. Grønne smoothies, der indeholder afgiftende superfoods, såsom mælkebøtte og grønkål, har vist sig at kunne hjælpe med udrensning, og samtidigt bugner de af næring.

Urter og superfoods

urter fra planter

Der findes mange urter, som kan hjælpe med at styrke de udskillende organer.

Mælkebøtterod og burrerod er to populære midler, der sætter leverfunktionen i vejret. Burrerod er velegnet i friskpresset juice, eller også i supper og stir fry retter. Vi kender det som ukrudt, men i mange kulturer har det altid været en vigtig fødevare.

Elecampane og mullein er altid blevet brugt til at rense og fjerne overskydende slim fra lungerne. Frisk ingefær i juice er fremragende til at fremme cirkulationen og blodtilstrømningen.

Uva ursi (melbær) forebygger infektion og hjælper nyrerne med at arbejde mere effektivt. Du kan også anvende mælkebøtteblade i juice, hvilke har en stærk, vanddrivende virkning og trækker dermed overskydende vand ud af kroppen.

Sundheden i endetarmen bliver helt naturligt bedre, når vi indlemmer en masse whole foods, probiotika og enzymer i vores kost. Der findes nogle få urter, som kan sætte hastigheden i vejret, herunder cascara sagrada,  men man skal ikke regne med det. Daglige smoothies med masser af fylde er fremragende til at skabe stabilitet.

Sved

kvinde i saunaDet bliver mere og mere klart for forskerne, hvorfor vi sveder. En meta-analyse i 2012 fandt betydelige mængder arsen, cadmium, bly og kviksølv i sved, endda mere end der var til stede i urin og afføring (26).

Dette og andre opdagelser af samme art peger i retning af vores huds evne til at frigive giftige tungmetaller.

Det er vigtigt at svede en gang dagligt for at afgifte ordentligt. Ud med det gamle (giftstoffer) og ind med det nye (juice, smoothies, nærende urter).

Jo mere du kan svede jo bedre. Jeg foretrækker personligt at fremme denne frigivelse af giftstoffer med en infrarød sauna.

En almindelig sauna er også velegnet til formålet, men infrarød teknologi går rent faktisk bedre i dybden ved at stimulere cirkulationen helt hen de mindste blodårer og andre godt gemte steder.

Gør hvad du kan for at komme til at svede og oprethold det i mindst 10 minutter dagligt. Denne vigtige brik i detox puslespillet bliver tit overset, men den er af meget stor betydning.

Åbn vinduet

Indendørsluft er ofte meget mere forurenet end udenfor (28). Så åbn vinduerne! Bare lad dem stå lidt på klem, så der kommer frisk luft ind i dit hjem.

Hold dig væk fra junk

junk foodDet skulle ikke være nødvendigt at sige det, men jeg gør det nu alligevel. Hvis du ønsker at afgifte og styrke dine udskillende organer, skal du kun spise whole foods.

Økologiske fødevarer spiller en væsentlig rolle i denne udrensning, især når du arbejder på at frigøre kroppen fra ophobning af pesticider og herbicider.

Hvis du undgår GMO fødevarer og transfedtsyrer, vil dine hormoner stabiliseres. Årsagen til at vores hormoner opfører sig tosset skyldes almindeligvis, at vi spiser kød- og mælkeprodukter fra konventionelt landbrug

De pågældende dyr bliver spiser en unaturlig kost, der hovedsageligt består af majs og soja (som begge dele er genetisk ændret).

Soja er kendt for at efterligne østrogen og ødelægger sunde hormoner hos både mænd og kvinder (29). Så derfor spørger jeg, hvorfor er der sådan en stigning af barnløshed og kræft i de reproduktive organer?

Spis kun fritgående eller græsopdrættede kyllinger samt fritgående oksekød og vildt. Denne simple ændring mindsker drastisk mange af de giftige hormonforstyrrende stoffer, som vi spiser.

Bivirkninger ved afgiftning

pige med hovedpineNogle folk kan få bivirkninger, når de afgifter sig fra en normal amerikansk kost og livsstil. Der er ikke ualmindeligt at være mere træt og få hovedpine i de første stadier af udrensningen.

Du kommer med værktøjet og din krop arbejder ekstra hårdt på at bruge dem for at slippe af med de lagrede giftstoffer. Fordøjelsessystemet vil også tilpasse sig selv med tiden, men ikke i løbet af én dag.

Det bedste er at få sovet så meget som muligt og begynde din detox, når du har et par fridage. Giv din krop tid til at tilpasse sig og forvent ikke for meget af dig selv.

Detox er en livsstil

Miljøgifte er nok her for at blive. Derfor skal du være mere ihærdig med at indføre detox i dit liv, ikke kun 2 uger om året.

Jeg siger ikke, at du skal være perfekt hele tiden, men hvis du blot bringer friskpresset juice, smoothies og motion ind som en fast del i dit liv, vil det give dig en masse energi og velvære.

Et af de mest detoxing naturlige produkter er kokosolie. Du kan læse mere her om hvordan du bruger det til detox og forbedre dit helbred.

Om os

Her på Hurtigtslank.dk kan du finde svar på forskellige sundhedsmæssige og vægttabsrelaterede spørgsmål, samt få hjælp til at træffe den helt rigtige beslutning omkring valg af kosttilskud.

Afsenderen på alt indholdet på denne hjemmeside inklusiv e-bøgerne er Cheryl Fayolle, BSc i ernæringsmedicin. Læs mere om Cheryl her.

Bemærk, indholdet, som er baseret på forfatterens egne erfaringer og grundigt research, bør ikke optræde som erstatning for konsultation hos en læge.

Referencer:
LinkedIn | Instagram

Populære artikler