Er gluten-overfølsomhed det rene opspind?

Fagligt opdateret:

Fængende overskrifter i medierne gør ofte grin med gluten-overfølsomhed, og en betydelig procentdel af befolkningen, herunder mange læger, tror stadig ikke, at man ikke kan være glutenintolerance uden at have cøliaki. Dog er der mange mennesker uden cøliaki, som har det bedre med en glutenfri kost. En nyere undersøgelse kan have afgjort debatten én gang for alle.

 

Selvom de videnskabelige kredse har accepteret cøliaki som en tilstand, der forårsages af gluten og andre relaterede proteiner, så vækker glutenoverfølsomhed stadig heftig debat i medierne og i offentligheden.

 

I denne artikel vil jeg tale om, hvorfor jeg i mange år har ment, at ikke-cøliakisk hvedeoverfølsomhed er en rigtig lidelse, og jeg vil beskrive resultaterne af en ny undersøgelse udført ved Columbia University, som tilføjer støttende beviser. Før vi går i gang, så lad imidlertid lige kigge på forskellen mellem cøliaki og ikke-cøliakisk hvede-/glutenoverfølsomhed.

 

Cøliaki eller ikke-cøliakisk hvedeoverfølsomhed

 

Cøliaki og hvedeoverfølsomhed er to særskilte tilstande med nogle store forskelle.

 

Cøliaki (CD) er en autoimmun sygdom, der karakteriseres ved en inflammatorisk immunrespons på hvedegluten, rug, byg samt lignende proteiner. Det resulterer i markant ødelæggelse af tarmvævets normale struktur, herunder en atrofi (svind af væv) i fremspringet af epitelcellerne kaldet villi og en forstørrelse af krypterne i tarmene, hvor de nye epitelceller dannes af stamcellerne. CD er stærkt forbundet med haplotyperne DQ2 og DQ8 i HLA-genet (1). Med hensyn til blodmarkørerne anses transglutaminase 2 (TG2) autoantistoffet for at være den mest følsomme markør for cøliaki (2).

 

Ikke-cøliakisk hvedeoverfølsomhed (NCWS, også kaldet ikke-cøliakisk glutenoverfølsomhed) er et begreb, der gælder for personer, som får symptomer ved indtagelse af hvede eller gluten, men som mangler de karakteristiske markører for cøliaki. Symptomerne kan variere fra ubehag i tarmen til træthed samt andre neurologiske problemer. Disse personer får det som regel bedre med en glutenfri kost (3). Desværre er der mange, der bliver hånet eller latterliggjort, fordi de undgår hvede, og får bare at vide, at deres overfølsomhed “kun foregår i deres hoved”.

 

Ny forskning bekræfter, at glutenintolerance findes

Hvedeoverfølsomhed: Er det kun noget, du forestiller dig?

 

Som svar på de fortsatte udtalelser i medierne og i nogle medicinske kredse om, at hvedeoverfølsomhed blot er psykologisk, har jeg skrevet denne artikel for at argumentere for at det er et konkret problem og ikke bare noget fjollet oppe i vores hoved. For det første kan en række forskellige proteiner i hvede udover gluten fremkalde et immunrespons (4)(5)(6). NCWS kan endda være mere alvorlig end cøliaki, eftersom mange folk, der testes negative for cøliaki, fortsætter med at spise hvede og dermed udsætter sig selv for alvorlig fare for at udvikle autoimmunitet.

 

Glutenfri er ikke en trend, og selvrapporteret NCWS er i epidemiologiske undersøgelser blevet sat i forbindelse med en lang række lidelser. De, som hævder, at glutenoverfølsomhed ikke findes, henviser ofte til en bestemt undersøgelse, der giver FODMAPs (forkortelse for en række kulhydrater) skylden for eventuelle negative reaktioner på gluten. Men som jeg har nævnt i en anden artikel valgte forskerne valleprotein til deres kontrolgruppe, og det er et ret dårligt valg i betragtning af, at mange af forsøgspersonerne sandsynligvis havde betændte tarme og flere forskellige fødevareallergier. Dokumentationen, både på papiret og fra min egen erfaring som kostvejleder, peger klart og tydeligt på eksistensen af NCWS.

 

Den nyeste forskningsundersøgelse

 

Er du endnu ikke blevet overbevist? I en ny undersøgelse forsøgte forskerne ved Columbia University medical Center at finde objektive beviser for at kunne afgøre, om NCWS findes (7). De brugte 80 personer med selvrapporteret ikke-cøliakisk hvedeoverfølsomhed (NCWS), 40 personer med cøliaki samt 40 raske personer til undersøgelsen. NCWS-patienterne blev udelukket, hvis de viste eventuelle tegn på de karakteristiske, diagnostiske markører for cøliaki (cøliaki-specifikt IgA, anti-TG2 autoantistof eller cøliaki-lignende histologi).

 

Forskerne tog blodprøver og tarmbiopsier fra alle 160 patienter. Blodprøverne blev anvendt til at lede efter bestemte signalmolekyler og proteiner i blodet, mens biopsierne blev brugt til histologisk analyse af vævets mikrostruktur. Udover at sammenligne disse forhold mellem lidelserne, tog forskerne også en undergruppe på 20 NCWS-patienter, som havde holdt sig til en glutenfri kost i 6 måneder, og sammenlignede deres blod- og biopsiprøver fra før og efter, de undgik gluten.

 

Glutenoverfølsomme personer har utæt tarm

 

Så hvad fandt de ud af? Personer med ikke-cøliakisk hvedeoverfølsomhed har… trommehvirvel… utæt tarm! NCWS-forsøgspersonerne havde øget tarmpermeabilitet (utæt tarm) i forhold til de raske forsøgspersoner. Det kommer faktisk ikke som en overraskelse, eftersom vi ved, at gliadin (en del af gluten) får immunforsvaret til at trække overfladearealet i tarmen sammen, hvorved kroppens evne til at optage næringsstoffer nedsættes (8).

 

Derudover havde forsøgspersonerne i NCWS-gruppen systemisk immunaktivering. Serumniveauet af både lipopolysaccharid-bindende protein (LBP) og sCD14 var væsentligt højere hos personerne med NCWS i forhold til dem med cøliaki og sund tarmbevægelse. Disse er følsomme markører for mikrobiel translokation. Med andre ord viser de, at bakterier og andre mikrober fra tarmens indre “siver” ud i blodbanen, hvilket medfører en lav, kronisk inflammatorisk reaktion fra immunforsvaret (9).

 

Histologisk analyse af biopsivæv viste, at NCWS-gruppen også havde epitelcelleskade, der lignede den hos cøliaki-gruppen – et resultat, som blev underbygget af de forhøjede niveauer af serum-markøren FABP2 (7). I undergruppen med NCWS-personerne, der blev analyseret før og efter en glutenfri kost, fandt de frem til, at markører for inflammation og celleskade blev væsentligt bedre efter 6 måneder uden gluten.

 

Glutenoverfølsomhed findes – sådan ved du, om du eventuelt lider af det

 

Der er altså personer, der lider af ikke-cøliakisk hvedeoverfølsomhed, og som ville få det langt bedre, hvis de undgik hvede. Der er ærgerligt, at så mange mennesker, der ville have stor gavn af en glutenfri kost, aldrig prøver det eller holder sig til det på grund af manglende støtte fra medierne, de medicinske kredse samt den almene befolkning. Jeg håber, at denne nye forskningsundersøgelse (samt andre, der helt sikkert følger trop) bare vil gøre det en smule lettere for folk at træffe det rigtige valg angående deres sundhed.

 

Så hvordan ved du, om du lider af NCWS? De biologiske markører, som blev brugt i denne særlige undersøgelse, kan muligvis bruges fremover til at hjælpe med at diagnosticere NCWS, men i øjeblikket bliver de udelukkende brugt til forskningsmæssige formål. Ikke desto mindre er der et par måder, hvormed du kan bestemme din glutenintolerance:

 

 

  • Et Cyrex-panel: Cyrex Array 3 er et panel, der tester dit potentiale for proteinreaktivitet og autoimmunitet ved hvede- og gluten. Det skal bestilles af en praktiserende læge.

 

 

 

  • Et selvstændigt eksperiment: Fjern gluten fra din kost i 60 dage og lav derefter et forsøg med gluten, hvor du omhyggeligt er opmærksom på eventuelle symptomer. Jeg holder stadig på, at det er den bedste måde at afgøre din tolerance overfor gluten.

 

 

Cheryl er en ernæringsekspert, der specialiserer sig i kost og næring. Gennem Hurtigtslank formidler Cheryl sin viden og ekspertise inden for kost og sundhed på en let-forståelig måde, som gør det lettere for alemene mennesker at opnå et sundere og gladere liv. Referencer: https://bant.org.uk/bant/getPractitioner?id=42750 https://www.nutritionist-resource.org.uk/nutritionists/cheryl-fayolle

  • 19/06/2020
Lignende artikler:
Ingen andre lignende artikler