4 sunde fordele ved guarana

hvad er guarana

Man kommer som regel til at tænke på kaffe, når man taler om koffein. Det er så stor en del af mange folks liv, at det er gået hen og er blevet en kultur i sig selv. Man mødes i mange sociale sammenhænge over en kop kaffe for at vende verdenssituationen.

Men hvad med de andre planter, der indeholder koffein?

Guarana indeholder f. eks dobbelt så meget koffein som kaffebønner. Men det er imidlertid ikke så mange folk, der kender til denne plante, for den dyrkes og indtages primært i Brasilien.

Det er først for nyligt, at Guarana har fået international anerkendelse for sine energigivende fordele (2). Så hvis du leder efter et alternativ til kaffe, skulle du tage og prøve guarana.

Hvad er guarana?

Guarana (Paullina cupana) er en slyngplante, der vokser i Amazonområdet. Den slynger sig ofte om træer og kan blive op til 12 meter høj. Den bærer brune eller røde frugter med et sort frø omgivet af en hvid frøkappe. Ved første øjekast kan guarana-frugten ligne et øje, og den har derfor været brugt i myter blandt de brasilianske stammer (3).

Guarana blev populær, da jesuitmissionærer i Amazonas bemærkede, at stammefolkene, som spiste frøet, fik så meget energi, at de var i stand til at jage i meget længere tid (4).

Stammefolkene indtog guarana-frugterne ved at tørre og riste dem, for derefter at male dem til en creme ved hjælp af vand. Frugten spredte sig til de europæiske bosættere og har siden været en del af brasiliansk kultur (5).

I dag sælges guarana almindeligvis som pulver, som man kan bruge til at lave kaffe eller te af, eller komme i smoothies. Du kan også bruge det i hjemmelavede energibarer.

Hvis du gerne vil lave dit eget guarana-pulver, skal du bare riste nogle frø af god kvalitet ved høj varme i 10 minutter, hvorefter du maler dem i en foodprocessor.

Sundhedsmæssige fordele ved guarana

guarana ekstrakt

Eftersom guarana indeholder koffein, har den mere eller mindre de samme fordele som kaffe. Blandt dem finder du:

1. Vægtkontrol

Koffeinindholdet i guarana har en mærkbar virkning på dem, som prøver at holde vægten. Eftersom koffein er en stimulans, vil din årvågenhed og fysiske ydeevne blive bedre. Det kræver mere energi, og guarana sørger for at bruge fedtdepoterne og glukosen i din krop som brændsel, hvilket kan hjælpe dig med at tabe dig.

I en undersøgelse, som blev offentliggjort i Journal of Human Nutrition and Dietetics, indtog de overvægtige forsøgspersoner regelmæssigt en urtekapsel bestående af guarana, yerba maté og damiana i en periode på 45 dage.

Forskerne bemærkede, at nogle af forsøgspersonerne kunne holde vægten, mens nogle i gennemsnit tabte sig 5 kg (9).

2. Bedre mentalt fokus

På samme måde som en kop sort morgenkaffe gør dig mere vågen og frisk, således kan guarana også virke på dig, måske endda med større effekt. De stimulerende midler i guarana holder dig på dupperne i flere timer, og det skyldes, at guarana langsomt frigiver koffeinen i dit system, hvilket gør dig i stand til at nyde godt af virkningen i længere tid i forhold til kaffe.

3. Antioxidante og antimikrobielle virkninger

Guarana indeholder tilsyneladende flere antioxidanter end grøn te. Den indeholder især catechiner, som hjælper med at mindske oxidativ stress, der kan bidrage til udviklingen af kræft, diabetes og hjertekarsygdomme. Og så er de i øvrigt også anti-inflammatoriske.

Guarana besidder ligeledes antimikrobielle egenskaber, hvilket gør den til et naturligt antibiotikum.

4. Bedre fysisk ydeevne

Hvis sportsudøvere indtager guarana, kan det hjælpe deres muskler med at restituere hurtigere, for den forhindrer ophobning af mælkesyre, som giver ømme muskler.

Sådan bruges guarana

guarana piller

Guarana er en stor del af den brasilianske kultur, videregivet fra stammerne til bosætterne (11).

En af frugtens mest kendte egenskaber er dens evne til at give dig mere energi, hvilket er grunden til, at guarana bliver brugt i forskellige energigivende produkter, såsom energibarer.

De fleste energibarer med guarana indeholder også andre frugter samt naturlige sødestoffer for at camouflere dens bitre smag, og kokosolie for at tilføje sunde fedtstoffer.

Men du skal helst ikke blive storforbruger af diverse energibarer og energidrikke fra hylderne i supermarkedet, heller ikke hvis de indeholder guarana, for de er nemlig fyldt med andre tilsætningsstoffer, der kan skade dit helbred, hvis du spiser dem over en længere periode.

Guarana kan også fås som kosttilskud (bestil her), der som regel sælges som ekstrakt af guarana-frø. Fordelene ved dette produkt er de samme som ved den naturlige guarana, men få oplever bivirkninger, såsom nervøsitet og hovedpine.

Du skal dog holde dig fra guarana, hvis du har/er (16):

  • Problemer med angst: Hvis du i øjeblikket lider af angst, kan guarana forstærke symptomerne.
  • Gravid: Store mængder guarana er blevet kædet sammen med en større risiko for abort.
  • Hjertesygdom: Koffeinen i guarana kan medføre uregelmæssig hjertebanken, hvilket kan forværre en hjertesygdom.
  • Grøn stær: Hvis du indtager guarana, kan det øge trykket i dit øje, hvilket kan forværre dine symptomer.
  • Fordøjelsesproblemer: Koffein kan forårsage diarre og/eller forværre irriteret tyktarm.
  • Diabetiker: Guarana kan virke negativt på blodsukkeret.

Forhandlere og produkter

Du skal du gå efter pulver af “vildtvoksende” guarana, for det betyder, at produktet er økologisk og har gennemgået strenge kvalitetstjek og konserveringsmetoder, der forsegler både næringsstoffer og smag. Du kan bestille både vildtvoksende guarana pulver og piller her.

 

Opskrifter

Guarana energibar

Guarana smoothie

  • 29/05/2017

Maria Hansen

Maria bor i Valby med sin kæreste og søn. Du kan for det meste finde hende ude på løbetur eller i køkkenet hvor hun eksperimenterer dagligt med at lave de perfekte sunde pandekager. Resten af tiden bliver brugt på at drive Hurtigtslank og informere danskerne om hvad der bliver publiceret af ny forskning som er relevant for deres sundhed.

Klik her for at tilføje en kommentar

Skriv en kommentar: