Det er få ting, der er blevet debatteret så meget som “kulhydrater i forhold til fedt”.

Nogle mener, at mere fedt i kosten er en stor årsag til alle mulige former for sundhedsproblemer, især hjertesygdomme.

Det er en holdning, som de fleste almindelige sundhedsorganisationer holder sig til.

Disse organisationer anbefaler generelt, at folk begrænser fedtet i kosten til mindre end 30% af den samlede mængde kalorier.

Men… i de sidste 11 år har et stigende antal undersøgelser udfordret indstillingen til en fedtfattig kost.

Mange sundhedseksperter mener nu, at en kulhydratfattig kost (større mængde fedt og protein) er en meget bedre løsning, når man skal behandle fedme og andre kroniske, vestlige sygdomme.

I denne artikel har jeg analyseret data fra 23 af disse undersøgelser, som sammenligner kulhydratfattige og fedtfattige diæter.

Alle undersøgelserne er randomiserede, kontrollerede forsøg – den bedste standard indenfor videnskaben. De er alle offentliggjort i respekterede, fagfællebedømte (peer-review) tidsskrifter.

Undersøgelserne

I størstedelen af undersøgelserne deltager folk med helbredsproblemer, herunder overvægt/fedme, type 2 diabetes og metabolisk syndrom.

Her er tale om de største sundhedsmæssige problemer i verden.

De vigtigste målte resultater er generelt vægttab samt almindelige risikofaktorer, såsom det samlet kolesteroltal, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol, triglycerider og blodsukkerniveauet.

 

1. Foster GD, et al. En randomiseret undersøgelse af en kulhydratfattig diæt mod fedme. New England Journal of Medicine, 2003.

Detaljer: 63 personer blev tilfældigt placeret i enten en fedtfattig kost-gruppe eller en kulhydratfattig kost-gruppe. Den fedtfattige gruppe fik en begrænset mængde kalorier. Denne undersøgelse varede i 12 måneder.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte mest vægt – 7,3% af den totale kropsvægt i forhold til den fedtfattige gruppe, som tabte 4,5%. Forskellen var statistisk væsentlig ved 3. og 6. måned, men ikke efter 12 måneder.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe havde et større vægttab, særligt efter 3 og 6 måneder, men ikke efter 12 måneder. Og gruppen havde større fremskridt i triglyceriderne i blodet og HDL, men andre biomarkører var ens i begge grupper.

 

2. Samaha FF, et al. En kulhydratfattig diæt sammenlignet med en fedtfattig ved svær fedme. New England Journal of Medicine, 2003.

Detaljer: 132 svært overvægtige personer (gennemsnitlig BMI på 43) blev tilfældigt tildelt enten en fedtfattig eller en kulhydratfattig diæt. Mange af forsøgspersonerne havde metabolisk syndrom eller type 2 diabetes. Den fedtfattige diæt havde en begrænset mængde kalorier. Undersøgelsen varede 6 måneder.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte i gennemsnit 5,8 kg, mens den fedtfattige gruppe kun tabte 1,9 kg. Statistisk set var forskellen væsentlig.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte betydeligt mere vægt (ca. 3 gange så meget). Statistisk var der også en væsentlig forskel på flere biomarkører:

• Triglyceriderne faldt med 38 mg/dL i KF-gruppen sammenlignet med 7 mg/dL i FF-gruppen.
• Insulinfølsomheden blev bedre i KF-gruppen, men en anelse værre i FF-gruppen.
• Det fastende blodsukker faldt med 26 mg/dL i KF-gruppen, kun 5 mg/dL i FF-gruppen.
• Insulinniveauet faldt med 27% i KF-gruppen, men steg en anelse i FF-gruppen.

Overordnet set havde den kulhydratfattige diæt en væsentlig mere gavnlig effekt på vægten og biomarkørerne i denne gruppe med svært overvægtige personer.

 

3. Sondike SB, et al. Virkningerne ved en kulhydratfattig diæt på vægttab og risikoen for hjertekarsygdomme hos overvægtige teenagere. The Journal of Pediatrics, 2003.

Detaljer: 30 overvægtige teenagere blev tilfældigt fordelt i 2 grupper – en kulhydratfattig diæt-gruppe og en fedtfattig diæt-gruppe. Denne undersøgelse varede 12 uger. Ingen af grupperne skulle begrænse kalorieindtaget.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 9,9 kg, mens den fedtfattige gruppe tabte 4,1 kg. Statistisk set var forskellen væsentlig.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte betydeligt mere vægt (2,3 gange så meget) og havde et væsentligt fald i triglyceriderne og ikke-HDL-kolesterolet. Det samlede kolesteroltal samt LDL faldt kun i den fedtfattige gruppe.

 

4. Brehm BJ, et al. Et randomiseret forsøg, der sammenligner en meget kulhydratfattig diæt med en kaloriebegrænset, fedtfattig diæt i forhold til kropsvægt og risikoen for hjertekarsygdomme hos raske kvinder. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2003.

Detaljer: 53 sunde men fede kvinder blev tilfældigt tildelt enten en fedtfattig diæt eller en kulhydratfattig diæt. Den fedtfattige gruppe fik en begrænset mængde kalorier. Undersøgelsen varede 6 måneder.

Vægttab: Kvinderne i den kulhydratfattige gruppe tabte i gennemsnit 8,5 kg, mens den fedtfattige gruppe i gennemsnit tabte 3,9 kg. Statistisk var forskellen betydelig efter 6 måneder.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte mere vægt (2,2 gange så meget) og havde et væsentlig fald i triglyceriderne i blodet. HDL blev en anelse bedre i begge grupper.

 

5. Aude YW, et al. Kost ifølge det nationale uddannelsesprogram om kolesterol i forhold til en diæt med færre kulhydrater og mere protein samt enkeltumættet fedt. Archives of Internal medicine, 2004.

Detaljer: 60 overvægtige personer blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig diæt med et højt indhold af enkeltumættet fedt, eller en fedtfattig diæt baseret på det såkaldte National Cholesterol Education Program (NCEP).

Begge grupper fik en begrænset mængde kalorier og undersøgelsen varede 12 uger.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte i gennemsnit 6,2 kg, mens den fedtfattige gruppe tabte 3,4 kg. Statistisk set var forskellen væsentlig.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte 1,8 gange så meget vægt. Der var også adskillige ændringer i biomarkørerne, der er værd at bemærke:

• Talje/hofte-forholdet er en markør for abdominalt fedt (det, der sidder rundt om organerne). Denne markør blev en anelse bedre i KF-gruppen, ikke i FF-gruppen.
• Det samlede kolesteroltal blev bedre i begge grupper.
• Triglyceriderne faldt med 42 mg/dL i KF-gruppen sammenlignet med 15,3 mg/dL i FF-gruppen.
• LDL-partikelstørrelsen steg med 4,8 nm og procentdelen af små, tætte LDL faldt med 6,1% i KF-gruppen, mens der ikke var nogen væsentlig forskel i FF-gruppen.

Alt i alt tabte den kulhydratfattige gruppe mere vægt, og flere vigtige risikofaktorer for hjertekarsygdomme blev meget bedre.

 

6. Yancy WS Jr, et al. En kulhydratfattig, ketogen diæt i forhold til en fedtfattig diæt til behandling af fedme og hyperlipidæmi. Annals of Internal Medicine, 2004.

Detaljer: 120 overvægtige personer med forhøjede mængder blodlipider blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig eller en fedtfattig diæt. Den fedtfattige gruppe fik en begrænset mængde kalorier. Undersøgelsen varede 24 uger.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 9,4 kg af deres totale kropsvægt sammenlignet med 4,8 kg i den fedtfattige gruppe.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte væsentligt mere vægt og havde langt større forbedringer i triglyceriderne i blodet og HDL-kolesterolet.

 

7. JS Volek, et al. Sammenligning af energibegrænsede, meget kulhydratfattige og fedtfattige diæter for vægttab og kropssammensætning hos overvægtige mænd og kvinder. Nutrition & Metabolism (London), 2004.

Detaljer: Et randomiseret, crossover-forsøg med 28 overvægtige/fede personer. Undersøgelsen varede 30 dage (for kvinderne) og 50 dage (for mændene) på hver diæt, som var en meget kulhydratfattig diæt og en fedtfattig diæt. Begge diæter havde en begrænset mængde kalorier.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte væsentlig mere vægt, især mændene. Og det til trods for, at de endte med at spise flere kalorier end den fedtfattige gruppe.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte mere vægt. Mændene på den kulhydratfattige diæt tabte 3 gange så meget abdominalt fedt end mændene på den fedtfattige diæt.

 

8. Meckling KA, et al. Sammenligning af en fedtfattig diæt og en kulhydratfattig diæt for vægttab, kropssammensætning samt risikofaktorer for diabetes og hjertekarsygdomme hos vellevende, overvægtige mænd og kvinder. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2004.

Detaljer: 40 overvægtige personer blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig eller en fedtfattig diæt i 10 uger. Kalorierne blev tilpasset grupperne.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 7,0 kg og den fedtfattige gruppe tabte 6,8 kg. Statistisk set var forskellen ikke væsentlig.

Konklusion: Begge grupper tabte sig næsten det samme.

Nogle få mærkbare forskelle i biomarkørerne:

• Blodtrykket faldt i begge grupper, både det systoliske og diastoliske.
• Det samlede kolesteroltal og LDL faldt kun i FF-gruppen.
• Triglyceriderne faldt i begge grupper.
• HDL-kolesterolet steg i KF-gruppen, men faldt i FF-gruppen.
• Blodsukkeret faldt i begge grupper, men kun KF-gruppen havde et fald i insulinniveauet, hvilket indikerede en bedre insulinfølsomhed.

9. Nickols-Richardson SM, et al. Sultfornemmelse er lavere og vægttab større hos overvægtige kvinder før overgangsalderen, der spiser en kulhydratfattig/proteinrig diæt i modsætning til en kulhydratrig/fedtfattig diæt. Journal of the American Dietetic Association, 2005.

Detaljer: 28 overvægtige kvinder før overgangsalderen indtog enten en kulhydratfattig eller en fedtfattig kost i 6 uger. Den fedtfattige gruppe fik en begrænset mængde kalorier.

Vægttab: Kvinderne i den kulhydratfattige gruppe tabte 6,4 kg sammenlignet med den fedtfattige gruppe, der tabte 4,2 kg. Resultaterne var statistisk væsentlige.

Konklusion: Den kulhydratfattige kost medførte et væsentligt større vægttab og hæmmede sulten i forhold til den fedtfattige diæt.

 

10. Daly ME, et al. Kortvarige virkninger på type 2 diabetes med kostrådet om streng begrænsning af kulhydrater. Diabetic Medicine, 2006.

Detaljer: 102 patienter med type 2 diabetes blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig eller en fedtfattig diæt i 3 måneder. Den fedtfattige gruppe fik besked på at gøre portionsstørrelserne mindre.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 3,55 kg, mens den fedtfattige gruppe kun tabte 0,92 kg. Statistisk set var forskellen væsentlig.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabe mere vægt og havde langt bedre fremskridt i forholdet mellem det samlede kolesterol og HDL. Der var ingen forskel i triglyceriderne, blodtrykket eller HbA1c (en markør for blodsukkerniveauet) mellem grupperne.

 

11. McClernon FJ, et al. Virkningerne ved en kulhydratfattig, ketogen diæt og en fedtfattig diæt på humør, sult samt andre selvrapporterede symptomer. Obesity (Silver Spring), 2007.

Detaljer: 119 overvægtige personer blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig, ketogen diæt eller en kaloriebegrænset, fedtfattig diæt i 6 måneder.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 12,9 kg, mens den fedtfattige gruppe kun tabte 6,7 kg.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte næsten dobbelt så meget vægt og følte mindre sult.

 

12. Gardner CD, et al. Sammenligning af diæterne Atkins, Zone, Ornish og LEARN mht. ændring i vægt samt relaterede risikofaktorer blandt overvægtige kvinder før overgangsalderen: Undersøgelsen A til Z-vægttab. The Journal of The American Medical Association, 2007. 

Detaljer: 311 overvægtige/fede kvinder før overgangsalderen blev tilfældigt tildelt en af 4 diæter: en kulhydratfattig Atkins-diæt, en fedtfattig, vegetarisk Ornish-diæt, Zone-diæten og LEARN-diæten. Zone og LEARN havde en begrænset mængde kalorier.

Vægttab: Atkins-gruppen havde tabt mest vægt efter 12 måneder (4,7 kg) i forhold til Ornish (2,2 kg), Zone (1,6 kg) og LEARN (2,6 kg). Men statistisk set var forskellen ikke væsentlig efter 12 måneder.

Konklusion: Atkins-gruppen tabte mest vægt, selvom forskellen statistisk set ikke var betydelig stor. Atkins-gruppen havde de bedste fremskridt i blodtrykket, triglyceriderne og HDL. LEARN og Ornish (fedtfattig) havde et fald i LDL efter 2 måneder, men derefter aftog virkningerne.

 

13. Halyburton AK, et al. Slankekure med mange og få kulhydrater har lignende indvirkninger på humøret, men ikke på kognitiv præstation. American Journal of Clinical Nutrition, 2007.

Detaljer: 93 overvægtige/fede personer blev tilfældigt tildelt enten en kulhydratfattig, fedtholdig diæt, eller en fedtfattig, kulhydratrig diæt i 8 uger. Begge grupper fik en begrænset mængde kalorier.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 7,8 kg, mens den fedtfattige gruppe tabte 6,4 kg. Forskellen var statistisk væsentlig.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte mest vægt. Begge grupper havde lignende forbedringer på humøret, men bearbejdningshastigheden (mål for kognitiv funktion) blev yderligere bedre med den fedtfattige diæt.

 

14. Dyson PA, et al. En kulhydratfattig diæt kan mere effektivt end sund kost reducere vægten hos personer både med og uden diabetes. Diabetic medicine, 2007.

Detaljer: 13 diabetikere og 13 personer uden diabetes blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig diæt eller en “sund kost”, som fulgte anbefalingerne fra Diabetes UK (en kaloriebegrænset, fedtfattig diæt). Undersøgelsen varede 3 måneder.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 6,9 kg sammenlignet med 2,1 kg i den fedtfattige gruppe.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte mere vægt (ca. 3 gange så meget). Der var ingen forskel i andre markører mellem grupperne.

 

15. Westman EC,et al. Virkningen ved en kulhydratfattig, ketogen diæt i forhold til en lavglykæmisk kost ved glykæmisk kontrol ved type 2 diabetes mellitus. Nutrition & metabolism (London), 2008.

Detaljer: 84 fede personer med type 2 diabetes blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig, ketogen diæt eller en kaloriebegrænset, lavglykæmisk diæt. Undersøgelsen varede 24 uger.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte mest vægt (11,1 kg) i forhold til den lavglykæmiske gruppe (6,9 kg).

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte væsentlig mere vægt end den lavglykæmiske gruppe. Der var adskillige andre vigtige forskelle:

• Hæmoglobin A1c faldt med 1,5% i KF-gruppen sammenlignet med 0,5% i den lavglykæmiske gruppe.
• HDL-kolesterol steg kun i KF-gruppen med 5,6 mg/dL.
• Diabetesmedicinen blev enten reduceret eller fjernet hos 95,2% i KF-gruppen i forhold til 62% i den lavglykæmiske gruppe.
• Mange andre sundhedsmarkører, såsom blodtryk og triglycerider blev bedre i begge grupper, men forskellen mellem grupperne var statistisk set ikke væsentlig.

 

16. Shai l, er al. Vægttab med en kulhydratfattig diæt, middelhavskost eller en fedtfattig diæt. New England Journal of Medicine, 2008.

Detaljer: 322 fede personer blev tilfældigt tildelt en af 3 diæter: en kulhydratfattig diæt, en kaloriebegrænset, fedtfattig diæt og en kaloriebegrænset middelhavskost. Undersøgelsen varede 2 år.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 4,7 kg, den fedtfattige gruppe tabte 2,9 kg og middelhavskost-gruppen tabte 4,4 kg.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte mere vægt end den fedtfattige gruppe og havde større fremskridt i HDL-kolesterolet og triglyceriderne.

 

17. Keogh JB, et al. Virkningerne på endotelfunktionen og risikomarkørerne for hjertekarsygdomme ved et vægttab med en meget kulhydratfattig diæt hos abdominalt fede forsøgspersoner. American Journal of Clinical Nutrition, 2008.

Detaljer: 107 abdominalt fede personer blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig eller en fedtfattig diæt. Begge grupper fik en begrænset mængde kalorier, og undersøgelsen varede 8 uger.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 7,9 kg kropsvægt sammenlignet med den fedtfattige gruppe, som tabte 6,5 kg.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte mere vægt, og der var ingen forskel mellem grupperne mht. den flow-medierede dilation eller andre markører for endotelfunktionen (som beklæder indersiden af blodkarrene). Der var heller ikke nogen forskel på grupperne, hvad angår almindelige risikofaktorer.

 

18. Tay J, et al. Metaboliske virkninger ved vægttab med en meget kulhydratfattig diæt i forhold til en isokalorisk, kulhydratrig diæt hos abdominalt fede forsøgspersoner. Journal of The American College of Cardiology, 2008.

Detaljer: 88 abdominalt fede personer fik tilfældigt tildelt en meget kulhydratfattig eller en fedtfattig diæt i 24 uger. Begge diæter havde en begrænset mængde kalorier.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte i gennemsnit 11,9 kg, mens den fedtfattige gruppe tabte 10,1 kg. Statistisk set var forskellen imidlertid ikke væsentlig.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte mere vægt. Begge grupper fik bedre triglycerider, HDL, C-Reaktivt protein, insulin, insulinfølsomhed og blodtryk. Det samlede kolesteroltal og LDL blev kun bedre i den fedtfattige gruppe.

 

19. Volek JS, et al. Begrænsning af kulhydrater har en mere gunstig indvirkning på metabolisk syndrom end en fedtfattig diæt. Lipids, 2009.

Detaljer: 40 personer med forhøjede risikofaktorer for hjertekarsygdomme blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig eller en fedtfattig diæt i 12 uger. Begge grupper fik en begrænset mængde kalorier.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 10.1 kg, mens den fedtfattige gruppe tabte 5,2 kg.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe tabte næsten dobbelt så meget vægt som den fedtfattige gruppe, selvom de spiste den samme mængde kalorier.

Denne undersøgelse er især interessant, fordi grupperne fik de samme kalorier, og den målte de såkaldte “avancerede” lipidmarkører. Flere ting er værd at bemærke:

• Triglyceriderne faldt med 107 mg/dL i KF-gruppen, men 36 mg/dL i FF-gruppen.
• HDL-kolesterolet steg med 4 mg/dL i KF-gruppen, men faldt med 1 mg/dL i FF-gruppen.
• Apolipoprotein B faldt 11 punkter i KF-gruppen, men kun 2 punkter i FF-gruppen.
• LDL-størrelsen steg i KF-gruppen, men forblev den samme i FF-gruppen.
• Med KF-diæten skiftede LDL-partiklerne delvist fra små til store (gode), mens de delvist skiftede fra store til små (dårlige) med FF-diæten.

 

20. Brinkworth GD, et al. Langvarige virkninger ved en meget kulhydratfattig slankekur i forhold til en isokalorisk, fedtfattig diæt efter 12 måneder. American Journal of Clinical Nutrition, 2009.

Detaljer: 118 abdominalt fede personer blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig eller en fedtfattig diæt i 1 år. Begge diæter havde en begrænset mængde kalorier.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 14,5 kg, mens den fedtfattige gruppe tabte 11,5 kg, men statistisk set var forskellen ikke væsentlig.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe havde et større fald i triglyceriderne og en højere stigning i både HDL og LDL-kolesterolet i forhold til den fedtfattige gruppe.

 

21. Hernandez, et al. Manglende undertrykkelse af cirkulerende, frie fedtsyrer og hyperkolesterolæmi ved vægttab på en fedtholdig, kulhydratfattig diæt. American Journal of Clinical Nutrition, 2010.

Detaljer: 32 fede voksne blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig eller en kaloriebegrænset, fedtfattig diæt i 6 uger.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 6,2 kg, mens den fedtfattige gruppe tabte 6,0 kg. Statistisk set var forskellen ikke væsentlig.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe havde et større fald i triglyceriderne (43,6 mg/dL) end den fedtfattige gruppe (26,9 mg/dL). Både LDL og HDL faldt kun i den fedtfattige gruppe.

 

22. Krebs NF, et al. Effektivitet og sikkerhed ved en proteinrig, kulhydratfattig slankekur hos slemt fede teenagere. Journal of Pediatrics, 2010.

Detaljer: 46 personer blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig eller en fedtfattig diæt i 36 uger. Den fedtfattige gruppe fik en begrænset mængde kalorier.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte mere vægt og havde et større fald i BMI end den fedtfattige gruppe.

Konklusion: Den kulhydratfattige gruppe havde et større fald i BMI. Forskellige biomarkører blev bedre i begge grupper, men der var ingen væsentlig forskel mellem grupperne.

 

23. Guldbrand, et al. Randomisering til rådgivning ved type 2 diabetes om at følge en kulhydratfattig diæt forbedrer kortvarigt glykæmisk kontrol i forhold til rådet om at følge en fedtfattig diæt, der medfører et lignende vægttab. Diabetologia, 2012.

Detaljer: 61 personer med type 2 diabetes blev tilfældigt tildelt en kulhydratfattig eller en fedtfattig diæt i 2 år. Begge diæter havde en begrænset mængde kalorier.

Vægttab: Den kulhydratfattige gruppe tabte 3,1 kg, mens den fedtfattige gruppe tabte 3,6 kg. Statistisk set var forskellen ikke væsentlig.

Konklusion: Der var ingen forskel grupperne imellem mht. til vægttab eller almindelige risikofaktorer. Der var en væsentlig forbedring i glykæmisk kontrol efter 6 måneder i den kulhydratfattige gruppe, men eftersom personerne ikke kunne overholde diæten og indtog flere kulhydrater, aftog virkningerne efter 24 måneder.

 

Vægttab

Her er en graf, der viser forskellen på vægttabet i undersøgelserne. 21 ud af de 23 undersøgelser beskrev et tal for vægttabet:

De fleste af undersøgelserne opnåede statistisk væsentlige forskelle i vægttab (altid til fordel for en kulhydratfattig kost). Der er adskillige andre faktorer, der er værd at bemærke:

• De kulhydratfattige grupper tabte ofte 2-3 gange så meget vægt som de fedtfattige grupper. I få tilfælde var der ingen væsentlig forskel.
• I de fleste tilfælde fik de fedtfattige grupper en begrænset mængde kalorier, men de kulhydratfattige grupper kunne spise så meget, de havde lyst til.
• Når begge grupper fik en begrænset mængde kalorier, tabte de kulhydratfattige grupper stadig mere vægt (7, 13, 19), selvom det ikke altid var betydeligt (8, 18, 20).
• Der var kun én undersøgelse, hvor den fedtfattige gruppe tabte mere vægt (23), selvom forskellen var lille (0,5 kg) og statistisk set ikke væsentlig.
• I flere af undersøgelserne var vægttabet størst i starten. Derefter begyndte personerne stille og roligt at tage på igen, fordi de droppede diæten.
• Når forskerne umiddelbart så på det abdominale fedt (det usunde fedt, som sidder omkring organerne), havde de kulhydratfattige grupper en klar fordel (5, 7, 19).

To af de primære årsager til, at de kulhydratfattige diæter er så effektive til vægttab, er det høje proteinindhold samt de appetithæmmende virkninger ved denne diæt. Det medfører automatisk et mindre indtag af kalorier.

LDL-kolesterol

Selvom mange folk giver udtryk for bekymring, så øger de kulhydratfattige diæter i gennemsnit generelt ikke niveauet af det samlede kolesterol samt LDL.

De fedtfattige diæter sænker rigtig nok det samlede kolesterol samt LDL, men det er som regel kun midlertidigt. Efter 6 til 12 måneder er forskellen statistisk set ikke væsentlig.

Der har været nogle rapporter på enkeltstående eksempler fra læger, som behandler patienter med kulhydratfattige diæter, at disse kan medføre en stigning i LDL-kolesterol og i nogle avancerede lipidmarkører hos en lille procentdel af personerne.

Ingen af de ovennævnte undersøgelser bemærkede imidlertid den slags negative virkninger. De få undersøgelser, der kiggede på avancerede lipidmarkører (5, 19), viste kun forbedringer.

HDL-kolesterol

Hvis man gerne vil øge HDL-kolesterolet, er indtagelse af mere fedt en af de bedste måder. Derfor kommer det ikke som en overraskelse, at de kulhydratfattige diæter (indeholder mere fedt) øger HDL betydeligt mere end fedtfattige diæter. Et højere niveau af HDL er forbundet med bedre metabolisk sundhed og en lavere risiko for hjertekarsygdomme. Et lavt niveau af HDL er et af de vigtigste symptomer på metabolisk syndrom.

18 ud af de 23 undersøgelser viste ændringer i niveauet af HDL-kolesterolet.

Man kan se, at de kulhydratfattige diæter generelt øger HDL-niveauet, mens det ikke ændrer sig så meget på de fedtfattige diæter, hvor det i nogle tilfælde falder.

Triglycerider

Triglycerider er en væsentlig risikofaktor for hjertekarsygdomme og endnu et vigtig symptom på metabolisk syndrom.

Man reducerer bedst triglyceriderne ved at spise færre kulhydrater, især sukker.

19 ud af de 23 undersøgelser viste ændringer i niveauet af triglycerider i blodet.

Det er tydeligt, at både kulhydratfattige og fedtfattige diæter medfører færre triglycerider, men virkningen er meget kraftigere i de kulhydratfattige grupper.

Blodsukker, insulinniveau og type 2 diabetes

Hos personer uden diabetes blev niveauet af blodsukker og insulin bedre på både en kulhydratfattig og fedtfattig diæt, og forskellen grupperne imellem var som regel lille.

3 undersøgelser sammenlignede kulhydratfattige og fedtfattige diæter på type 2 diabetikere.

Kun én af de undersøgelser blev fulgt godt nok og de reducerede kulhydraterne tilstrækkeligt. Det medførte forskellige forbedringer og et drastisk fald i HbA1c – en markør for blodsukkerniveauet (15).

I denne undersøgelse klarede over 90% af forsøgspersonerne i den kulhydratfattige gruppe at nedsætte eller fjerne deres diabetesmedicin.

Imidlertid var forskellen lille eller ikke eksisterende i de to andre undersøgelser, fordi forsøgspersonerne ikke overholdt diæten og endte med at spise kulhydrater for omkring 30% af kalorierne (10, 23).

Blodtrykket

Måling af blodtrykket viste, at det havde tendens til at falde på både en kulhydratfattig og fedtfattig diæt.

Hvor mange personer holdt ud til det sidste?

Et almindeligt problem ved undersøgelser af vægttab er, at mange folk ikke holder diæten og hopper fra, inden undersøgelserne er fuldført.

Hvis vi analyserede den procentdel af personerne, som holdt ud i hver gruppe i 19 af de 23 undersøgelser rapporterede dette tal:

Den gennemsnitlige procentdel af personerne, som klarede hele undersøgelsen, var:

Gennemsnit for de kulhydratfattige grupper: 79,51%

Gennemsnit for de fedtfattige grupper: 77,72%

Ikke en kæmpe forskel, men disse undersøgelser viser tydeligt, at de kulhydratfattige diæter i det mindste IKKE er sværere at overholde end andre diæter.

Grunden kan være, at de kulhydratfattige diæter umiddelbart hæmmer sulten (9, 11), og deltagerne har lov til at spise, til de bliver mætte.

Det er en vigtig ting, for de fedtfattige diæter har som regel en begrænset mængde kalorier, og folk er nødt til at veje deres mad og tæller kalorier.

Personerne taber sig også mere og hurtigere på få kulhydrater. Det kan skærpe motivationen, så man fortsætter kuren

Nogen bivirkninger?

På trods af at mange sundhedseksperter tidligere har givet udtryk for bekymring, har der ikke være nogen rapporter om alvorlige, negative virkninger, som kunne henføres til nogen af diæterne.

Overordnet set kunne forsøgspersonerne sagtens tåle den kulhydratfattig diæt, og den havde en fremragende sikkerhedsprofil.

Det er tid til at sende den fedtfattige dille på pension

Husk, at alle undersøgelserne er randomiserede, kontrollerede forsøg – videnskabens guldstandard. Alle er offentliggjort i respekterede, fagfællebedømte, medicinske tidsskrifter.

Disse undersøgelser er de bedste videnskabelige beviser på, at kulhydratfattige diæter er meget mere effektive end fedtfattige, som man stadig anbefaler rundt om i hele verden.

Det er tid til at pensionere den fedtfattige dille!