10 fordele ved aktivt kul – og hvordan du bruger det
Anvendelse & fordele
Aktivt kul er en naturlig behandling, som bruges til at fange giftstoffer og kemikalier i kroppen, hvormed de kan skylles ud, så kroppen ikke optager dem igen. Det fremstilles af forskellige materialer, men når det skal bruges til naturlig helbredelse, er det vigtigt, at man vælger aktivt kul, der er fremstillet af kokosnøddeskaller eller andre naturlige, kulstofholdige materialer.
Aktivt kul bliver især brugt som en sikker og effektiv behandling af forgiftninger og overdoser. Det anvendes på traumecentre i hele verden, og derudover bruges det også mod oppustethed og luft i maven, det sænker kolesteroltallet, behandler problemer med galdeblæren under graviditeten, og det modvirker endda tømmermænd (2).
Undersøgelser viser, at aktivt kul i nogle tilfælde virker bedre end udpumpning (3).
Aktivt kul
Kosttilskuddet til dig, som ønsker at gøre mere for din sundhed og velvære
Hvordan det virker (videnskabeligt!)
Så hvordan virker aktivt kul?
Aktivt kul fungerer således, at det fanger giftstofferne og kemikalierne i sine millioner af bittesmå porer. Men man bruger det som regel ikke, når man har indtaget råolie, alkohol, lud, syrer eller andre ætsende giftstoffer.
Men det absorberer imidlertid ikke giftstofferne. Det virker i stedet gennem den kemiske proces, der kaldes adsorption. Absorption i kroppen er reaktionen af stofferne, herunder næringsstoffer, kemikalier og giftstoffer, der opsuges og optages i blodomløbet. Adsorption er den kemiske reaktion, hvor stofferne binder sig til en overflade.
Den porøse overflade på aktivt kul har en negativ elektrisk ladning, som får de positivt ladede giftstoffer og gasarter til at binde sig til det. Egenskaberne i aktivt kul opstår af en opvarmningsproces.
Det er vigtigt at bemærke, at aktivt kul ikke er kul, som du bruger til grillen! Grillkul er fyldt med giftstoffer og kemikalier, og det må aldrig indtages.
De 10 bedste måder at bruge aktivt kul på
Når du indtager aktivt kul, er det bydende nødvendigt, at du drikker 12-16 glas vand om dagen. Aktivt kul kan kan medføre dehydrering, hvis man ikke drikker tilstrækkeligt med vand bagefter. Derudover hjælper vand med til at skylle giftstofferne hurtigt ud og forhindrer forstoppelse, som nogle kan komme ud for.
Udover at være en sikker og effektiv behandling til forgiftning og fjernelse af giftstoffer fra systemet, kan yderlig brug af aktivt kul fjerne lugt og virke desinficerende, og det er også et vigtigt skridt mod at kurere borrelia (lyme-sygdom).
Her er de 10 bedste måder at bruge aktivt kul på:
1. Bleger tænderne
Er dine tænder misfarvet af kaffe, te, vin eller bær? Aktivt kul hjælper med at blege tænderne, samtidigt med at det fremmer en god mundhygiejne ved at ændre pH-værdien i munden, hvilket modvirker huller i tænderne, dårlig ånde og tandkødssygdomme.
Det bleger tænderne ved at absorbere plak og mikroskopiske ting, der misfarver tænderne. Brugen af aktivt kul til dette formål er et økonomisk alternativ og en helt naturlig måde at få et strålende smil.
VÆR FORSIGTIG, for det kan (og vil) plette fuger og stof. Så dæk bordoverflader, gulve og tøj til inden brug.
Hvis du gerne vil blege dine tænder på en naturlig måde, så fugt en tandbørste og dyp den i pulveriseret aktivt kul. Børst tænderne som normalt, især på de områder, der er mest misfarvet. Skyl munden grundigt med lidt vand og spyt det ud. Skyl godt, indtil spyttet er klart.
Du opnår de bedste resultater, hvis du børster dine tænder med aktivt kul 2-3 gange om ugen.
Bemærk: Hvis du har kroner, porcelænsfacader eller lignende på tænderne, kan aktivt kul muligvis misfarve dem. Og hvis dine tænder bliver følsomme, så hold op med at bruge det.
2. Lindrer tarmluft og oppustet mave
En ofte overset egenskab ved aktivt kul er, at det lindrer ubehagelig tarmluft og oppustethed. Det binder de biprodukter i fødevarer, som forårsager dette ubehag.
En undersøgelse i American Journal of Gastroenterology fandt frem til, at aktivt kul forhindrer tarmluft efter et måltid, man typisk får oppustet mave af (6).
Anbefalet dosis for at lindre tarmluft og oppustethed: Tag 500 mg 1 time før et måltid, der som regel fremkalder tarmluft, sammen med et glas vand. Drik yderligere et glas vand med det samme, for at det aktive kul bedre kan trænge ind i systemet, hvor det kan binde sig med stoffer, der producerer tarmluft.
3. Behandler alkoholforgiftning & hæmmer tømmermændene
Selvom aktivt kul ikke absorberer alkohol, så hjælper det med hurtigt at fjerne andre giftstoffer i kroppen, som er med til at forgifte den. Alkohol bliver sjældent indtaget i sin rene form; det er mere almindeligt, at det er blandet med sødemidler og kemikalier. Aktivt kul fjerner disse giftstoffer.
Og når aktivt kul indtages på samme tid som alkohol, viser nogle undersøgelser, at det væsentligt reducerer koncentrationen af alkohol i blodet (7). Princeton Universitetes First Aider’s Guide to Alcohol peger på, at aktivt kul administreres i visse alkoholrelaterede situationer (8). Det gælder også, hvis personen er bevidstløs eller viser tegn på akut alkoholforgiftning.
Aktivt kul
100% rent og naturligt aktivt kul
Aktivt kul & Intense Colon Cleanse
Den ultimative udrensningspakke
4. Renser for skimmelsvamp
De fleste folk tænker slet ikke over, at der kan være skimmelsvamp i deres krop, men det kan der faktisk. Giftig skimmelsvamp medfører depression nyrer- og leversvigt, nedsat hjernefunktion, hjertesygdom, øjenirritation, hovedpine, opkastning, nedsat immunforsvar samt alvorlig åndedrætsbesvær.
Huse, som har været ude for oversvømmelse, eller som endda har små lækager i undergulvet eller i væggene, kan skabe et velegnet miljø, hvor skimmelsvamp kan trives. Dårlig ventilation bidrager til problemet, og badeværelser, kældre samt vaskerum er særlig udsat for skimmelsvamp.
Hvis der er synlige tegn på skimmelsvamp i dit hjem, skal du gøre noget ved det. Det er vigtigt, at du har handsker og beskyttelsesmaske på, så du ikke inhalerer den giftige svamp, mens du fjerner den. Du kan bruge natron, æblecidereddike, tea tree-olie og borax til at fjerne skimmelsvampen fra hårde overflader og holde den væk fremover.
Hvis du eller din familie får symptomer, såsom besværet vejrtrækning, udslæt, tåreflåd, hoste eller hovedpine, som ikke skyldes noget andet, så bør du få undersøgt dit hus for svampesporer, også selvom der ikke er synlige tegn på skimmelsvamp. Den kan gro bag vægge, under gulve og i ventilationsskakte.
5. Vandfiltrering
Aktivt kul fanger urenheder i vandet, herunder opløsningsmidler, pesticider, industriaffald og andre kemikalier. Derfor bruges det i vandfiltreringssystemer i hele verden. Men det fanger imidlertid ikke vira, bakterier eller mineraler i hårdt vand.
Ifølge en undersøgelse udgivet i Journal of the Canadian Dental Association fjerner aktivt kulstof-filtre (aktivt kul) noget flour (10). Det er vigtigt, at du undgår flour og afgifter for det for at opretholde en sund mund, et velfungerende immunforsvar samt sunde nyrer og lever.
6. Fjernelse af gift i nødstilfælde
Som jeg nævnte ovenfor, så er det meget almindeligt, at man bruger aktivt kul til at fjerne giftstoffer og kemikalier i tilfælde af indtagelse. De fleste organiske stoffer, pesticider, kviksølv, gødnings- og blegemidler binder sig til overfladen på aktivt kul, hvormed man opnår en hurtigere fjernelse, samtidigt med at man forhindrer, at det bliver optaget af kroppen.
Aktivt kul bruges også i tilfælde af utilsigtet, eller tilsigtet, overdosis af mange lægemidler og håndkøbsmedicin. Det er effektivt til aspirin, opium, kokain, morfin og paracetamol. Det er vigtigt, at man tager den korrekte mængde så hurtigt som muligt - absolut inden for en time efter indtagelse.
I tilfælde af forgiftning skal man ringe 112 med den samme. Korrekt dosering er virkelig nødvendigt. Ifølge sundhedssektoren ved universitet i Michigan skal voksne indtage 50-100 gram (ikke mg!) i tilfælde af forgiftning, og for børn er det 10-25 gram (13).
Aktivt kul kan endvidere anvendes i tilfælde af madforgiftning, hvis man har kvalme og diarre. Voksne skal tage 25 gram, når symptomerne viser sig eller når man har mistanke om madforgiftning, og børn skal tage 10 gram. Øg mængden, hvis det er nødvendigt. Husk, at det er vigtigt at drikke tilstrækkeligt med vand, når du indtager aktivt kul.
7. Sund krop og hud
Aktivt kul er ikke kun til indvortes brug. Ved udvortes brug behandler det effektivt kropslugt og akne, og det lindrer ubehaget ved insektbid, udslæt fra giftig efeu og giftig eg samt slangebid.
Hvis du er blevet stukket af en myg eller bi, så bland 1 kapsel aktivt kul med 1/2 spsk kokosolie, og dup det på det berørte område. Kom det på hver halve time, indtil kløe og ubehag er væk. Da aktivt kul pletter næsten alt, hvad det kommer i nærheden af, bør du pakke området ind i bandage.
For at behandle bid fra slanger og edderkopper, såsom den brune eneboer og sorte enke, er du nødt til at dække et større område end kun en lille bandage, for de bakterier og vira, som medfører vævsskader, skal fjernes hurtigt.
Lav et svøb af noget stof, der er stort nok til at nå rundt om det berørte område to gange. Dup blandingen af kokosolie og aktivt kul på stoffet og svøb det. Fastgør det med bandager. Kom mere på hver 2. til 3. time, idet du skyller godt inden hver påførelse.
For at behandle akne blander du 1 kapsel aktivt kul med 2 tsk aloe vera gel, som du smører i ansigtet. Lad det tørre og skyl det helt af. Aktivt kul binder sig med de miljøgifte og snavs, som bidrager til akne. Det er også velegnet til bumser.
8. Renser fordøjelsessystemet
Aktivt kul hjælper med at fremme en sund fordøjelseskanal, for det fjerner de giftstoffer, der medfører allergiske reaktioner, oxidativ skade og et dårligt immunforsvar. Når du fjerner giftstofferne fra dit system, kan du således reducere ledsmerter, få mere energi og fungerer bedre mentalt.
Miljømæssige faktorer, herunder pesticider i maden, kemikalier i drikkevandet og skimmelsvamp, skaber en giftig miljø i vores krop. Det er vigtigt, at man rutinemæssigt renser fordøjelseskanalen, for at den generelle sundhed og velvære kan være i højsæde. For at rense fordøjelseskanalen med aktivt kul, skal du tage 10 gram 1 1/2 time før hvert måltid i 2 dage.
I løbet af udrenselsen skal du kun spise økologiske frugter og grøntsager, kød fra fritgående dyr og vildfisk. Hvis du i løbet af udrenselsen føler dig forstoppet, er det et sikkert tegn på, at du ikke drikker nok vand! Drik et glas varmt vand med en skive citron og en lille smule honning hver halve time, indtil forstoppelse er lettet.
9. Virker foryngende
Aktivt kul er også med til at forhindre cellulær skade på nyrer og lever, og det fremmer sunde binyrer. Det er utrolig vigtigt, at man regelmæssigt udrenser kroppen for giftstoffer og kemikalier. Aktivt kul er gavnligt for de store organer, for det hjælper med at skylle skadelige giftstoffer og kemikalier ud.
Ældning er en naturlig del af livet, men på grund af alt det giftige, som vi bliver udsat for via maden, vores hjem, arbejdsplads og omgivelser, bliver vi nødt til at fjerne det for at undgå for tidlig ældning.
For at gøre det, skal du tage to kapsler aktivt kul om dagen, efter at du har spist fødevarer, der ikke er økologiske, tunge måltider eller efter kontakt med andre giftstoffer. Dette hjælper med en bedre kognitiv funktion, reducerer hjernetåge, og nyrerne, leveren samt fordøjelseskanalen fungerer på en sundere måde.
10. Sænker et højt kolesteroltal
Undersøgelser verden over viser, at aktivt kul sænker det dårlige kolesterol og øger det gode kolesterol lige så meget som receptpligtige lægemidler. I én undersøgelse faldt det samlede kolesteroltal med 25%, LDL-kolesterolet faldt med 41%, mens HDL steg med 8% - på kun 4 uger (16).
Forsøgspersonerne tog 3 doser á 8 gram i løbet af undersøgelsesperioden. Som beskrevet forneden må du ikke indtage aktivt kul 1 1/2 - 2 timer før og efter indtagelse af receptpligtig medicin eller kosttilskud, da det kan hæmme optagelsen.
Aktivt kul som førstehjælp
Jeg anbefaler, at aktivt kul er en del af førstehjælpskassen, både derhjemme og på arbejdspladsen. I nødstilfælde, hvor man har indtaget giftstoffer, piller eller kemikalier, er det nødvendigt, at man ringer 112 med det samme. Hvis du har aktivt kul ved hånden, så fortæl det til alarmcentralen. De kan råde dig til at tage det, inden lægehjælpen ankommer.
Alt afhængig af den mængde giftstoffer eller kemikalier, som man har indtaget, og hvilke former for giftstoffer det drejer sig om, kan det være nødvendigt at tage flere doser. På hospitalet er lægerne i stand til at give mere, hvis det er nødvendigt.
Bivirkninger ved aktivt kul
De nævnte anvendelsesmetoder af aktivt kul er generelt sikre for de fleste personer. Men det er altid godt at være opmærksom på eventuelle helbredstilstande, såsom blødende tarm eller blokeringer, utæt tarm, kronisk dehydrering, langsom fordøjelse eller nylig operation i maven, for det kan påvirke, hvordan aktivt kul reagerer i din krop (18).
Endvidere kan aktivt kul påvirke optagelsen af næringsstoffer, kosttilskud og receptpligtig medicin. Tag aktivt kul 1 1/2 - 2 timer før indtagelse af et måltid, kosttilskud eller receptpligtig medicin. Der kan muligvis opstå uønsket interaktion med følgende lægemidler (19):
Liste af lægemidler
- Naltrexon (bruges til alkohol- og opioidmisbrug)
- Acrivastin
- Bupropion
- Carbinoxamin
- Fentanyl
- Hydrocodon
- Meclozin
- Metadon
- Morfin
- Morfinsulfat Liposom
- Mycophenolatmofetil
- Mycophenolsyre
- Oxycodon
- Oxymorphon
- Suvorexant
- Tapentadol
- Umeclidinium
- Paracetamol
- Tricykliske antidepressive midler
- Theophyllin
Hvor kan man købe aktivt kul
Når du skal vælge aktivt kul til en af de ovennævnte anvendelsesmetoder, er det vigtigt, at du ved, hvad det er lavet af. Kosttilskud med aktivt kul er nemlig lavet på forskellige måder.
Se efter aktivt kul, der er lavet af kokosnøddeskaller eller identificerede træsorter, der har ultrafine korn. Aktivt kul i pulverform er mange gange tilsat kunstige sødestoffer for at få det til at smage bedre - det skal du helt undgå. Du kan købe aktivt kul hos en forhandler her.
Kunstige sødestoffer er sprængfyldte med kemikalier, og det giver virkelig ikke mening, at du tager aktivt kul for at rense din krop for kemikalier og giftstoffer, hvis det selv er proppet med kemikalier. Du kan selv søde det med frisk juice eller evt. en anelse stevia.
Aktivt kul
Denne side er anmeldt af: Jens S. Schmidt Rating 10/10
Lad os hjælpe dig inden du forlader os
Tjek udvalget af aktivt kul - og alt andet - hos WeightWorld