Sådan taber du dig på en hurtig og sikker måde med 6 enkle trin
Nu har du simpelthen besluttet dig for, at du har fået nok og gerne vil tabe dig, og det skal bare være lige nu. Der kan være mange grunde til, at folk har brug for en hurtig løsning hvad angår deres dilemma med vægttab.
En løsning, som ikke alene er hurtig og effektiv, men som samtidig giver dig redskaberne til at holde vægten nede, er lige det du leder efter. Og der er ingen grænser for de forskellige, opfindsomme vægttabsmetoder derude i form af programmer, der lover, at du vil kunne tabe dig 7 kilo på 2 dage, kosttilskud, der hævder at øge dit stofskifte med 200 %, og listen fortsætter derudad.
Men inden du spilder din tid og penge på løfter, der er blottet for videnskabelige beviser, skulle du tage og prøve denne enkle og effektive metode, som vil give dig de resultater, du ønsker, uden at du føler dig udtømt og sulten.
Hvor mange gange er din slankekur mislykkedes, blot fordi du hele tiden gik rundt og var sulten og fuldstændig drænet for energi?
Det behøver ikke at være sådan, du kan sagtens slanke dig og stadig føle dig mæt og ladet med energi. Og det kan du opnå uden at skulle holde dig til en fedtfattig slankekur, hvor du tæller kalorier.
Jo, den slags slankekure kan hjælpe dig med at gå ned i vægt, men de er ikke effektive, når det drejer sig om at holde vægten nede, og de vil ikke forsyne dig med et afbalanceret blodsukker. Når folk er på begrænsede, fedtfattige slankekure, føler de, at deres følelser og energi konstant er på elevatortur.
Trangen til det “forbudte” forsvinder ikke og afhængigheden af sukker/kulhydrat bliver konstant tanket op.
Bare fordi du gerne vil tabe dig, betyder det jo ikke, at du skal holde op med at nyde livet.
Løsningen er enkel: mange proteiner, meget fedt, få kulhydrater, ingen junk food. Din trang til snask vil stilne af efter et par få dage og din krop vil begynde at forbrænde fedt.
Denne formel alene vil sætte gang i vægttabet, og kombineres den med motion, vil du i løbet af ingen tid føle dig fantastisk tilpas.
Hurtige og effektive metoder for et holdbart vægttab
Giv junk food sparket
Du er nok godt klar over, at du er nødt til at undgå alle former for sukker og raffinerede kulhydrater. De første par dage er aldrig nemme, for den slags fødevarer er meget vanedannende.
Du skal derfor sørge for at spise en masse proteiner og fedt for at kvæle trangen de første dage, og derefter vil den lige så stille fordufte. Sukker styrer fedtlagringen, og det snyder hjernen til at tro, at du er sulten, og således skabes der en ond cirkel (1).
Undersøgelser viser, at sukker er i skyld i fedme og andre truende sygdomme (2).
Du behøver det slet ikke, du skal hellere drikke citronvand i stedet for frugtjuice, og nødder i stedet for slik. I sidste ende dræner raffineret sukker og kulhydrater din krop for energi, og får dit blodsukker til at stige og falde drastisk, hvilket får dit energiniveau til at være afhængig af dit næste sukkerfix.
Når du først kommer fordi denne barriere, vil du føle dig som et nyt menneske.
Tag et skridt i den rigtig retning og fjern blot 1 sukkerholdig fødevare fra din kost i en uge, og hold øje med din sukkertrang i løbet af denne periode.
Spis fedt, tab fedt
Det mest simple redskab, du har brug for i kampen mod kiloene, er erkendelsen af, at mættet fedt ikke gør dig fed, men rent faktisk hjælper dig med at slanke dig. Mættet fedt er i årevis blevet gjort til sorteper, selvom der ikke findes beviser for, at det bidrager til hjertesygdomme (3).
I vores forfædres kost kan vi se et højt indtag af mættet fedt side om side med et nærmest perfekt helbred (4).
Men hvad er så mættet fedt og hvordan kan det hjælpe dig med at gå ned i vægt?
Mættede fedtstoffer er faste ved stuetemperatur, og som eksempler kan nævnes smør, svinefedt og kokosolie. Deres navn stammer fra det faktum, at carbonatomer er fuldt “mættet” med hydrogenatomer.
Som en naturligt forekommende fedtkilde er der rigeligt af mættet fedt i animalske fødevarer og det forekommer sjældent i spiselige planter, bortset fra kokos og palmeolie.
Mættet fedt er velegnet i madlavningen, fordi dets molekylære struktur ikke bliver ødelagt, når det opvarmes. Denne slags fedtstoffer bidrager også med at forlænge mæthedsfølelsen, hvorved du vil spise mindre og stadig føle dig mæt.
En anden grund til at sunde fedtstoffer kan hjælpe dig med at tabe dig, er deres effekt på blodsukkeret. Insulin er kroppens vigtigste fedtlagrende hormon, og når du styrer insulin via ordentlig ernæring, er din krop i stand til at frigøre overskydende fedt (5).
Sunde fedtstoffer stabiliserer blodsukkeret, idet den energi, de leverer, frigøres over flere timer, til forskel for kulhydrater, hvis energi bliver forbrændt meget hurtigere. Hvis du er på udkig efter en mere struktureret kost, kan jeg anbefale dig at kigge nærmere på paleo kostplanen, bedre kendt som stenalderkost.
Protein for energi og udholdenhed
En anden vigtig ingrediens for et succesfuldt vægttab er en passende mængde protein. Det vil bidrage til, at du føler dig mæt og har god energi i lang tid.
En kost, der består af en stor mængde proteiner, kan faktisk øge dit stofskifte (7) og gøre det nemmere for dig at holde dig til din nye livsstil. Hvis du spiser 2-3 måltider om dagen spækket med proteiner og sunde fedtstoffer, vil du være i stand til at tabe dig hurtigt, uden at du føler dig doven og sulten.
Hvis du får brug for et mellemmåltid, kan du spise nogle macadamianødder, som indeholder få kulhydrater og mange proteiner og de vil give dig et godt skud energi.
Vigtige proteinkilder
- Kød – oksekød, svinekød, kylling, kalkun, bison, lam, elg, vildt osv…
- Fisk og skaldyr – Laks, rejer, kammuslinger, hvid fisk osv…
- Æg fra fritgående høns
- Valleproteinpulver af god kvalitet
Ketose
Der produceres ketoner, når kroppen forbrænder fedt. Normalt omdanner vores krop kulhydrater til glukose, kroppens vigtigste energikilde.
Når indtaget af kulhydrater begrænses til mellem 20-25 gram om dagen (hvilket gælder for denne kostplan), går kroppen i ketose og begynder at forbrænde fedt, og således ændres brændstoffet til ketoner i stedet for glukose.
Ketose opstår helt naturligt, når der er mangel på kulhydrater, hvilket vil sige, at kroppen i stedet for begynder at forbrænde en god portion fedt. Det er fuldstændigt sundt og godt at være i ketose.
Du vil slippe for din trang til sukker og kulhydrater, og din krop vil være forsynet med brændstof i form af en kost bestående af en masse sunde proteiner og fedtstoffer samt en god portion kulhydratfattige grøntsager. Overskydende ketoner frigives i urinen, og du kan tjekke din urin med en teststrimmel, om din krop er gået i ketose.
Denne metode har vist sig at kunne medføre et dramatisk vægttab, og den er en fuldstændig sikker og langtidsholdbar fremgangsmåde (8) for folk, der skal tabe sig mange kilo.
Husk at spise grøntsager
Du vil ikke komme i nogen form for næringsmæssigt underskud, når du udelukker korn og gluten fra din kost. Biologisk set er korn ikke en nødvendighed i vores kost.
Det er vigtigt, at du får opfyldt dit behov for vitaminer og mineraler, og det gør du ved at spise masser af friske grøntsager, og når du tilsætter nogle rå grøntsager eller en frisk salat til dine måltider, vil det hjælpe fordøjelsen og forsyne dig med værdifulde enzymer.
Effektiv motion
Ideelt set kan du motionere hver dag, hvad enten det er vægtløft, at spille frisbee eller at dyrke yoga. Pointen er, at enhver form for bevægelse er gavnligt og vil hjælpe dig med at opnå dine mål meget hurtigere.
Jeg anbefaler, at du kombinerer en form for HIIT (høj intensiv interval træning) eller crossfit træning 3 gange om ugen, hvilket ikke alene vil bidrage til at opbygge muskelmasse, det vil ligeledes styrke dit hjerte-kar-system.
Yoga er velegnet til at løsne spændinger og sænke stresshormonet kortisol, som har vist sig at bidrage til stridbart mavefedt og endda kan narre din krop til at lagre mere fedt (9).
Selvom du stadig kan tabe dig uden styrketræning med denne plan, er det gavnligt at opbygge muskelmasse, for det vil styrke stofskiftet (11) og skabe en tonet og sund krop.
Få masser hvile
Man kommer som regel ikke til at tænke på søvn, når man taler om vægttab, men det er absolut en afgørende brik i puslespillet. Forskere kommer gang på gang frem til, at en god nattesøvn spiller en stor rolle for vores sundhed.
En hjerne i søvnunderskud er mere tilbøjelig til at hungre efter hyggemad med et stort indhold af kulhydrater sent om aftenen (12). Når du er træt, går hjernen i gang med at lede efter en hurtig kilde til tilfredsstillelse.
Mangel på søvn øger de centrale sulthormoner, leptin og ghrelin. Så jo mere søvn du får, jo nemmere vil det være at tabe dig. I et forsøg af 2 ugers varighed kom forskerne frem til, at de personer, som fik færre timers søvn, havde et 55 % lavere vægttab end deres veludhvilet modstykker.
Andre ting der øger stofskiftet
Der findes forskellige stoffer med videnskabelige beviser bag sig, som kan sætte gang i vægttabet og øge stofskiftet. Du kan inddrage lige så mange eller så få af disse stoffer, som du ønsker, for de er ikke nødvendige for din succes, men de kan fremskynde processen.
- Kaffe (13) Koffein i kaffe stimulerer stofskiftet og øger fedt oxidationen. I løbet af 1-2 timer øger koffein energiforbruget med ca. 16 % i forhold til koffeinfri kaffe. Hvis du gerne vil drikke kaffe, så undlad sukker og hold dig til fløde (ikke den fedtfattige version).
- Cayenne/Capsicum peber (14) Når du kommer stærke krydderier i din mad, øges termogenese og sætter stofskiftet op i 30 minutter efter måltidet. Så tilsæt endelig nogle krydderier i alle dine måltider, så din kalorieforbrænding bliver stimuleret.
- Ingefær (15) Stoffet gingerol har en termogen virkning i kroppen, som således forbrænder mere fedt.
- Sort peber (16) Piperine i sort peber har nogenlunde samme virkning som ingefær hvad angår den varmedannende/termogene effekt.
- Kokosolie (17) Mellemkædede triglycerider giver kokosolie dens styrkende virkning på stofskiftet. Denne unikke struktur af fedtsyrer leverer en fantastisk kilde til energi såvel som til mæthedsfølelse. (Læs: 50 fantastiske fordele ved kokosolie)
- Sort te (18) Et studie foretaget på rotter viste, at når de blev fodret med sort te ekstrakt, blev deres appetit betydeligt mindre og de havde således et større vægttab.
Opskriftsideer
Hvis du leder efter inspiration, er der så sandelig ikke mangel på dette. Du kan kigge nærmere på vores kogebog Den Essentielle Keto-Kogebog.
Hvis du ikke har så meget tid og overskud i det daglige og bare gerne vil gøre det så nemt og enkelt som muligt, så er en slow-cooker din ven.
Når du forbereder din mad på forhånd, vil du spare tid og ligeledes undgå at ty til fastfood, hvis du har travlt.
Fødevarer såsom bøf og kyllingbryst er hurtigt at grille og er fremragende proteinkilder, og når du kombinerer dem med en klat smør og en stor skål salat, vil du bestemt ikke gå sulten fra bordet.
At spise ude
Det behøver ikke at være en stor udfordring at gå ud og spise, når du skal følge din nye kostplan, for de fleste steder har et stort udvalg.
Hold dig til salater, grøntsager med rigtigt smør, fisk og skaldyr eller en lækker bøf. I stedet for at sætte tænderne i en dessert, så drik et stort glas citronvand og gå en tur.
Hav altid en pose macadamianødder med dig, for det tilfælde at du er hundesulten og maden lader vente på sig.
Fortæl dig selv, at du kan gøre det
For at kunne tabe dig, er det ekstremt vigtigt, at du tror på dig selv. Du fortjener at føle dig godt tilpas og se fantastisk ud.
Hvis du har brug for motivation, kan du søge efter før og efter billeder af folk, som har haft succes med deres slankekur.
Du skal ikke være for hård mod dig selv, og husk på, at forvandlingen ikke sker i løbet af én nat.
Denne metode er designet til at være hurtig og effektiv, men du skal dog ikke forvente at tabe dig 25 kilo på 2 uger.
Giv dig selv den nødvendige tid til at tabe dig og du vil blive glad og stolt af dig selv.
Enkle skridt mod et hurtigere vægttab
- Fjern alt junk food, sukker, kulhydrater og stivelse fra din kost. Undertryk din trang til disse fødevarer de første par dage ved at spise rigeligt med sunde mættet fedtstoffer og fødevarer med et højt indhold af protein. Drik koldt citronvand hele dagen igennem samt kaffe eller sort te for at øge dit stofskifte.
- Spis masser af protein, fedtstoffer af god kvalitet og grøntsager med et lavt indhold af kulhydrater ved hvert måltid. Brug masser af termogeniske krydderier, såsom cayennepeber, ingefær og sort peber, som kan øge stofskiftet endnu mere.
- Reducér dit indtag af kulhydrater til 20-25 gram om dagen, så kroppen kan gå i ketose og effektivt forbrænde fedt. For at være sikker på, at dit indtag af kulhydrater er lav nok, kan du købe urinteststrimler, som kan påvise tilstedeværelsen af ketoner.
- Motionér mindst 3-5 gange om ugen for at øge stofskiftet og opbygge muskelmasse. Motion og vægttræning vil hjælpe dig med at opbygge muskelmasse og sætte yderligere gang i vægttabet.
- Sørg for at få en god nats søvn på 8 timer eller mere, og hold stressniveauet nede. Søvn og kortisol spiller begge en meget vigtig rolle, når det drejer sig om at slanke sig og fungere optimalt. Når du motionerer, har du nemmere ved at sove, og det hjælper med at frigive endorfiner samt lindre unødig stress.
- Hav tillid til dig selv og oprethold motivationen. Bliv ved med at opmuntre dig selv, for du er det værd.