Hvad er probiotika?

Ifølge den officielle definition er probiotika “levende mikroorganismer, som i passende omfang er sunde for værten” (3).

Probiotika er som regel bakterier, men der findes også en slags svamp, der har probiotiske egenskaber.

Du kan som sagt få probiotika og mælkesyrebakterier via kosttilskud samt fødevarer, der er fremstillet ved bakteriel fermentering.

Probiotiske fødevarer omfatter yoghurt, kefir, sauerkraut, tempeh, kimchi og andre.

Man skal ikke forveksle probiotika med præbiotika (bemærk “æ” i stedet for “o”), som er kostfibre, der hjælper med at nære de venlige bakterier, som allerede befinder sig i tarmen (4).

Der findes faktisk masser af forskellige slags probiotiske bakterier, som har vist sig at have sundhedsmæssige fordele.

De mest almindelige grupper omfatter Lactobacillus (en mælkesyrebakterie) og Bifidobacterium. Hver gruppe har mange forskellige arter, og hver art har mange stammer (typer).

Interessant nok så ser det ud til, at de forskellige probiotiske bakterier virker på forskellige lidelser. Derfor er det altafgørende at vælge den rigtige form (eller former) for probiotiske bakterier.

Mange kosttilskud med probiotika kombinerer forskellige arter i det samme kosttilskud. De er kendt som bredspektrede probiotika, eller multi-probiotika.

Men vær opmærksom på, at dette er et nyt, men hurtigt voksende forskningsområde.

Selvom beviserne er lovende, er det ikke endeligt påvist, at probiotika kan hjælpe på alle de lidelser, der nævnes i denne artikel (5).

Kort sagt: Probiotika og mælkesyrebakterier er levende mikroorganismer, som er gavnlige, når de indtages i passende mængder. Der findes mange forskellige slags, og du kan få dem via fødevarer og kosttilskud.

Vigtigheden af mikroorganismer i tarmen

Det komplekse samfund af mikroorganismer i tarmen kaldes for tarmfloraen (6).

Din tarm indeholder faktisk hundredvis af forskellige slags mikroorganismer, ja endda helt op til 1000.

Disse omfatter bakterier, svampe og vira. Størstedelen er dog bakterier.

Det meste af tarmfloraen findes i tyktarmen, eller store tarm, den sidste del af fordøjelseskanalen.

Tarmfloraens metaboliske aktiviteter minder faktisk om et organs aktiviteter. Og af den grund refererer nogle forskere til tarmfloraen som det “glemte organ” (7).

Tarmfloraen har i virkeligheden mange funktioner, som er vigtige for sundheden. Den producerer vitaminer, herunder K-vitamin og nogle af B-vitaminerne (8).

Den omdanner også fibre til kortkædede fedtsyrer, såsom butyrat, propionat og acetat, som nærer tarmvæggen og udfører mange metaboliske funktioner (9).

De stimulerer også immunforsvaret samt regulerer tarmens integritet. Dette kan være med til at forhindre uønskede stoffer i at “slippe” ind i kroppen og fremkalde en immunreaktion (11).

Men det er imidlertid ikke alle organismerne i tarmen, som er venlige. Nogle som mælkesyrebakterier er gode, andre er dårlige.

Tarmfloraen er faktisk meget følsom over for såkaldte moderne angreb, og undersøgelser viser, at en “ubalanceret” tarmflora er forbundet med en lang række sygdomme (15, 16).

Disse omfatter fedme, type 2 diabetes, metabolisk syndrom, hjerte-kar-sygdomme, tarmkræft, Alzheimers, depression og mange, mange flere (17).

Probiotika (og probiotiske fibre) kan hjælpe med at rette op på den balance og sikre, at vores “glemte organ” fungerer optimalt (24).

Kort sagt: Din tarmflora består af hundredvis af forskellige typer mikroorganismer. Probiotika hjælper din tarmflora med at arbejde optimalt.

Probiotika og sund fordøjelse

Mælkesyrebakterier er mest blevet undersøgt med hensyn til en sund fordøjelse (25), og mange undersøgelser har kigget grundigt på diarre som følge af antibiotika.

Når folk tager antibiotika, især i lange perioder, lider de ofte af diarre i lang tid efter, at infektionen er blevet udryddet.

Det skyldes, at antibiotika dræber mange af de naturlige bakterier i tarmen, hvilket rusker i balancen og giver de “dårlige” bakterier lov til at trives.

Snesevis af undersøgelser har fremlagt stærke beviser på, at kosttilskud med mælkesyrebakterier og probiotika kan hjælpe med at kurere diarre forårsaget af antibiotika (26).

Probiotika har også vist sig at være gavnlige for en irritabel tyktarm, som er en meget almindelig, fordøjelsesmæssig tilstand. De kan reducere luft i tarmen, oppustethed, forstoppelse, diarre samt andre symptomer (29).

Nogle undersøgelser konkluderer også, at probiotika kan være nyttige mod inflammatoriske tarmsygdomme, såsom Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (32).

Probiotika er umiddelbart også gavnlige mod Helicobacter pylori infektioner, som er den primære årsag til mavesår og kræft i maven (33, 34).

Hvis du i øjeblikket lider af fordøjelsesproblemer, som du ikke rigtig kan slippe af med, så er et kosttilskud med probiotika måske noget, du bør overveje.

Kort sagt: Probiotika har vist sig at være effektive mod forskellige fordøjelsesproblemer. Disse omfatter diarre forårsaget af antibiotika, samt irritabel tyktarm.

Mælkesyrebakterier og vægttab

Overvægtige personer har andre tarmbakterier end slanke personer (37).

Dyreforsøg har også vist, at når fede dyr får overført ekskrementer fra slanke dyr, så kan de fede dyr tabe sig (39).

Derfor mener mange forskere, at vores tarmbakterier er en vigtig faktor for, hvor overvægtige vi er (41, 42).

Selvom der er brug for mere forskning på dette område, har nogle probiotiske stammer vist sig at kunne bidrage til et vægttab (43).

Den mest imponerende undersøgelse af dette blev udgivet i 2013. Det var en undersøgelse på 210 personer med central fedme (masser af fedt på maven).

I denne undersøgelse gjorde indtagelsen af det probiotiske Lactobacillus gasseri, at folk tabte 8,5% af deres fedtmasse på maven i løbet af en periode på 12 uger (44).

Da de holdt op med at tage probiotikaen, tog de al mavefedtet på igen i løbet af 4 uger.

Det tyder også på, at Lactobacillus rhamnosus og Bifidobacterium lactis kan hjælpe med et vægttab og forhindre fedme (45).

Det er imidlertid nødvendigt med mere forskning på området, inden man kan begynde at anbefale det til formålet.

Endvidere viser nogle dyreforsøg, at andre probiotiske stammer endda kan få vægten til at gå op, og ikke ned (46).

Kort sagt: Nogle undersøgelser peger imod, at det probiotiske Lactobacillus gasseri kan hjælpe folk med at tabe sig på maven. Det bør dog undersøges nærmere.

Andre sunde ting ved probiotika

Hvis vi skulle nævne alle de fantastiske fordele ved mælkesyrebakterier, ville denne artikel blive super lang.

Men der er et par stykker, der absolut er værd at fremhæve her:

• Inflammation: Probiotika har vist sig at kunne reducere systemisk inflammation, som er skyld i mange sygdomme (47).
• Depression og angst: De probiotiske stammer Lactobacillus helveticus og Bifidobacterium longum har vist sig at kunne mindske symptomerne på angst og depression hos folk med klinisk depression (48).
• Kolesterol i blodet: Adskillige probiotika kan umiddelbart nedsætte kolesteroltallet og LDL-kolesterolet (50).
• Blodtrykket: Probiotika skulle også kunne forårsage et beskedent fald i blodtrykket (52).
• Immunforsvaret: Flere forskellige probiotiske stammer kan styrke immunforsvaret og medføre en lavere risiko for infektioner, herunder en almindelig forkølelse (54).
• Hudens sundhed: Noget tyder på, at probiotika er gavnlige mod acne, rosacea og eksem samt andre hudlidelser (56, 57).

Og det er kun toppen af isbjerget. Probiotika og mælkesyrebakterier er blevet grundigt undersøgt og viser sig at være gavnlige for en lang række andre sundhedsproblemer.

Kort sagt: Probiotika har vist sig at besidde mange fordele for helbredet. De kan reducere depression og angst, forbedre hjertesundheden og styrke immunforsvaret for blot at nævne et par stykker.

Er der nogen bivirkninger?

Generelt kan man godt tåle probiotika, og de er ufarlige for de fleste mennesker.

Imidlertid kan man de første par dage opleve nogen bivirkninger vedrørende fordøjelsen. Disse omfatter luft i maven og let ubehag i maven (60).

Når denne indledende tilvænning er overstået, skulle din fordøjelse være bedre, end den var før.

Probiotika kan være farlige og kan give infektioner hos folk med et svækket immunforsvar. Dette omfatter folk med HIV, AIDS og adskillige andre lidelser (61).

Hvis du lider af en eller anden sygdom, skal du helt bestemt tale med din læge først, inden du begynder at tage et kosttilskud med probiotika.

Kort sagt: Kosttilskud med probiotika kan give lidt fordøjelsesproblemer, men det skulle gå over efter et par dage. De kan være farlige for folk med visse sygdomme.

Konklusion

At opretholde en sund tarm er meget mere end blot at tage et kosttilskud med probiotika.

Hvad du gør hver dag, er lige så vigtigt.

Din livsstil, især hvad du spiser, har også vist sig at påvirke tarmbakterierne (62).

Det er vigtig at leve sundt, at få sit søvnbehov dækket samt spise rigtig mad med masser af kostfibre.

I mange tilfælde kan probiotiske fødevarer og kosttilskud med mælkesyrebakterier være en rigtig god ide.